Emil Constantinescu

Emil Constantinescu læste først jura på Bukarest Universitet, men skiftede i 1961 til et naturvidenskabeligt fag, geologi, som han afsluttede i 1966. Herefter arbejdede han som lektor på Bukarest Universitet, hvor han i 1991 blev professor i mineralogi. Fra 1990 til 1992 var han universitetets prorektor og fra 1992 dets rektor, indtil han blev præsident i 1996. Sideløbende med sit professorat i Bukarest har han været gæsteprofessor på Duke University i USA. Han har været gæsteforelæser på en række europæiske universiteter og skrevet flere videnskabelige afhandlinger.

Efter omvæltningen i 1989 deltog Constantinescu i grundlæggelsen af flere borgerrettighedsgrupper, hvor den kendteste er Civilalliancen. Denne gruppe udviklede sig til et politisk parti, der under navnet Det Demokratiske Konvent (Convenția Democratică Română, forkortet CDR) forenede resterne af de historiske før-kommunistiske partier med flere af de nye politiske organisationer, der var opstået efter Nicolae Ceauşescus fald. CDR stillede op til præsidentvalget i 1996, hvor Constantinescu var konventets kandidat. Han vandt overraskende over den siddende præsident Ion Iliescu fra det socialdemokratiske parti PSD.

Aktivisten Emil Constantinescu indtog præsidentembedet i 1996, men kunne ikke realisere CDR's mål om fuld gendemokratisering af Rumænien efter Ceauşescus regime. Opgøret med fortiden stagnerede, ligesom de økonomiske reformer mødte stor modstand og kun delvis blev gennemført. Det var dog den mislykkede bekæmpelse af korruption i 1990'erne, der kom til at bremse hans politiske karriere. Det tidligere regimes nomenklatura sad fortsat på de vigtigste poster og bremsede nødvendige reformer. Constantinescu stillede derfor ikke op til præsidentvalget i 2000.

Udenrigspolitisk fik Constantinescu betydning ved at indlede den proeuropæiske kurs, der førte til Rumæniens medlemskab af NATO i 2004 og af EU i 2007.

• Rumæniens historie efter 1989
• Fronten til Nationens Frelse
• Rumæniens statsledere