Ion Iliescu

Ion Iliescus forældre var medlemmer af Rumæniens Kommunistparti, og han meldte sig ind i partiets ungdomsafdeling i 1944. I begyndelsen af 1950'erne studerede han på et Ingeniørinstitut i Moskva, hvor nogle kilder siger, at han mødte Sovjetunionens senere leder Mikhail Gorbatjov; et rygte, Iliescu selv har afvist. I Bukarest studerede Iliescu på det polytekniske institut, hvor han tog en grad i mekanik.

Iliescu meldte sig ind i kommunistpartiet i 1953, hvor han gjorde lynkarriere, for allerede i 1965 blev han optaget i partiets centralkomité. Det, at han blev optaget i centralkomiteen allerede som 35-årig, tyder på, at han var velbegavet og forstod at tilpasse sig partiets vekslende krav.

Iliescu sad herefter på flere fremtrædende poster; bl.a. var han leder af partiets propagandaafdeling og ungdomsminister. Noget tyder på, at han i midten af 1970'erne mistede præsident Nicolae Ceauşescus tillid – ikke fordi Iliescu ikke var en effektiv politiker og administrator, men fordi han ikke brød sig om den kulturrevolution, Ceauşescu havde påbegyndt efter besøget i Nordkorea i 1971. Ceauşescu beskyldte Iliescu for intellektualisme.

Iliescu blev i en periode degraderet til direktør for et statsforlag i Bukarest, men bevarede de privilegier, højtstående partimedlemmer nød. Som medlem af Det Rumænske Kommunistpartis Centralkomité og af dennes eksekutivkomité frem til 1984 var han medansvarlig for det rumænske regimes undertrykkelse af befolkningen helt frem til omvæltningen i december 1989.

Under omvæltningerne i 1989 fremstod Iliescu som leder af Fronten til Nationens Frelse, og året efter blev han valgt til Rumæniens præsident. I løbet af hans præsidentperiode blev der fra flere sider sat spørgsmålstegn ved hans demokratiske sindelag.

Iliescu bevarede og genskabte som præsident dele af kommunisttidens nomenklatura. De fleste partimedlemmer fortsatte således i deres job i statsadministrationen, i amterne og i kommunerne. Det hemmelige politi Securitate omdøbtes til SRI (Serviciul Român de Informaţii) og fortsatte sine aktiviteter. Meget få ansvarlige for Rumæniens nedtur i 1980'erne blev draget til ansvar. Ceauşescu og hans hustru Elena Ceauşescu (1916-1989) var de skyldige, men angiveligt ikke det kommunistiske regime som sådan; derfor henrettede det nye styre med Iliescu i spidsen Ceausescu-parret den 25. december 1989.

Iliescu var medansvarlig for det langsomme reformtempo i 1990'erne og dermed for Rumæniens forsinkede EU-medlemskab fra 2007. Han tabte præsidentvalget i november 1996, men blev genvalgt i 2000. Ifølge forfatningen kunne han ikke genopstille i 2004.

• Fronten til Nationens Frelse
• Petre Roman
• Rumæniens historie efter 1989
• Rumæniens statsledere