katte

I dag er tamkatten et populært familiedyr i Danmark og så populær, at den er gået hunden i bedene. Således meddelte Danmarks Statistik i 2000, at der nu var flere katte end hunde i Danmark. Dette er dog vendt igen, så det ved en undersøgelse gennemført af Københavns Universitet i samarbejde med Danmarks Statistik i 2021 blev fundet, at der i Danmark var godt 700.000 katte og 800.000 hunde, der boede hos de danske familier. Men skønt der kun er 100.000 færre katte end hunde, fordelte kattene sig på langt færre familier: 14% af de danske familier havde kat mod 20% familier, der havde hund. Det hænger sammen med, at mange katteejere vælger at have flere katte. Således var der i undersøgelsen godt 38% af de danske katteejere, som havde mere end én kat. Heraf havde 24% to katte.

Derudover er der herreløse katte i Danmark, som enten kan være socialiserede eller ikke-socialiserede på mennesker. At være socialiseret vil sige, at katten har været i menneskehænder mellem sin 2. og 7. leveuge, hvilket lærer den ikke at være bange for mennesker. Der er i henhold til undersøgelser gennemført ved Københavns Universitet i 2022 ca. 100.000 herreløse katte i Danmark, hvoraf de fleste er ikke-socialiserede. Dette antal skyldes primært, at katte bliver væk fra deres ejere, og at nogle af disse ikke er neutraliserede (dvs. er kastrerede for hankattens vedkommende eller steriliserede for hunkattens vedkommende), og derfor formerer sig, resulterende i killinger, der ikke bliver socialiseret på mennesker. Dog må det forventes, at dette problem vil aftage, idet flere og flere katteejere får deres katte neutraliseret, mærket og registreret. I henhold til en undersøgelse fra 2021 er det næsten 80% af danske ejerkatte, som er mærket og registreret, og over 80%, som er kastreret eller steriliseret.

Der er både fordele og udfordringer ved at have en udekat.

Den største fordel er, at udekatten har mulighed for at udfolde sit naturlige behov for at patruljere i sit nærområde. En undersøgelse fra Københavns Universitet, hvor 97 udekatte blev fulgt via GPS’er monteret i kattenes halsbånd, viste, at den typiske kat tilbringer godt fem timer om dagen ude. Målt over en uge færdes den i et område svarende til omkring syv fodboldbaner eller til knap 80 almindelige villahaver.

En anden fordel er, at katten vil få motion og have mindre risiko for at blive fed, hvis den kommer ud at gå. Den vil typisk også i mindre grad udvikle adfærdsproblemer, såsom at kradse i møblerne eller være ekstremt kontaktsøgende.

Der er også udfordringer ved at lade katten bevæge sig rundt uden opsyn, hvoraf den vigtigste nok er, at man risikerer, at ens kat kommer til skade i trafikken. Endvidere risikerer man, at katten bliver væk eller vælger at flytte ind et andet sted. Disse udfordringer kan man til dels håndtere, hvis man giver sin kat en GPS på, når den bliver lukket ud, så man altid kan finde den igen og bringe den hjem, hvis den er kommet på afveje.

Desuden vil alle katte, der kommer ud, være i fare for at blive smittet med forskellige sygdomme eller parasitter. Hvis ens kat kommer ud, er det derfor særlig vigtigt at holde sig ajour med vaccinationer og ormekur.

En anden udfordring er, at en udekat kan forårsage negative reaktioner fra de mennesker på hvis ejendom, den patruljerer, graver, besørger, jager fugle m.m. De, der bliver irriteret over dette, har loven på deres side, men i praksis kan de ikke stille meget op, andet end at forsøge at skræmme katten væk.

En åbenlys fordel ved at have en indekat er, at det er muligt at holde kat, selv om man bor i en lejlighed i byen eller i et meget trafikeret område, hvor det vil være alt for farligt at lukke katten ud. En anden fordel er, at man ikke kommer på kant med loven og lægger sig ud med mennesker i nærområdet, der ikke er vilde med at katten opholder sig på deres ejendom. Endelig er det en fordel, at man ikke skal bekymre sig om, hvorvidt ens kat bliver væk eller kommer til skade.

Der er her primært tale om fordele for kattens ejere og ikke for katten selv – selv om katten jo også i en vis forstand har en interesse i at leve et sikkert liv. Katten har dog også en interesse i at leve et rigt og aktivt liv, hvor den interagerer med sine omgivelser.

En kat, som ikke kan komme ud, kan reagere ved at udvikle forskellige former for såkaldte adfærdsproblemer. En dansk spørgeskemaundersøgelse udført ved Københavns Universitet i 2015, rettet mod et repræsentativt udsnit af danske katteejere viste således, at mere end dobbelt så mange inde- som udekatte kradsede på møbler og lignende, og at næsten dobbelt så mange besørgede uden for kattebakken. Endelig var der mere end dobbelt så mange af indekattene, som viste tegn på kedsomhed.

Nogle af de nævnte adfærdsproblemer, såsom at kradse i møbler, er primært et problem for ejeren, mens andre, såsom urenlighed, også kan være et tegn på, at katten ikke har det godt.

Heldigvis er der meget, som kan gøres for at berige indekattens liv, så man har en glad og harmonisk kat og undgår irriterende adfærdsproblemer:

• Man kan give katten forskellige former for legetøj, som den vil bruge energi på at lege med. Man kan selv lege med katten, og man kan træne den.
• Katten kan også have stor glæde af at observere verden fra vinduer. Det er derfor en god ide at give katten plads i hjemmets vindueskarme og endda indrette nogle af disse som ’kattealtaner’ med tæpper og fx kattegræs.
• Katten vil rigtigt gerne snuse ved et åbent vindue, når vejret tillader det. Dette skal selvfølgelig ske på en tryg måde, der sikrer, at katten ikke falder ud. Dvs. at vinduet skal sikres med net eller lignende. Hvis man har en terrasse eller en altan, kan man lave en catio, dvs. en kattesikret ’udestue’ til sin kat.

Dette kræver evnen til at se, når der er meget lidt lys, hvilket tamkattens øjne er specialudviklet til. Bagved nethinden i kattens øje findes et særligt cellelag, tapetum lucidum, der øger lysfølsomheden ved at reflektere lys tilbage til nethinden. Det er denne effekt, der får tamkattens øjne til at se ud som om, de lyser i mørket. Samtidig kan tamkattens pupiller åbne sig vidt op, tre gange så meget som menneskers pupiller, hvilket hjælper med at slippe så meget lys som muligt ind i tusmørke og mørke. Omvendt er kattens øje også meget lysfølsomt, så pupillerne kan trække sig sammen til en tynd streg i stærkt lys. Pupillerne vil desuden ofte udvide sig, hvis katten er angst.

Kattes øjne er specielt udviklet til at detektere selv de mindste hurtige bevægelser, hvilket hjælper dem til at lokalisere bytte. Derudover har kattene et totalt synsfelt på, hvilket er større end menneskets synsfelt på. Kattens syn kan stille skarpt på ting, der bevæger sig mere end 30 cm væk. Men omvendt har katten svært ved præcist at lokalisere ting, der kommer inden for 30 cm fra den. Her bruger den sine knurhår til præcist at lokalisere et bytte, når det kommer tæt på.

Katte har en god hørelse og kan høre frekvenser, der er højere, end hvad hunde og mennesker kan høre. Katten kan høre helt op til ca. 64.000 hertz, hvor mennesket kan høre op til 20.000 hertz. Således kan katten opfange de meget høje lyde som fx små gnavere udstøder, hvilket hjælper katten til at lokalisere sit bytte.

Kattens lugtesans er mange gange bedre end menneskets, men ikke lige så god som hundens. Katten bruger primært syn og hørelse til at lokalisere bytte, men kan fx også følge urinduft til musereder. Man mener også, at katten bruger sin lugtesans til at finde ud af, om den har lyst til at spise noget tilbudt mad eller ej, ud over at den vurderer smagen og temperaturen af maden. Derudover er kattens lugtesans et vigtigt værktøj i dens kommunikation med andre katte. Alle katte afsætter duftstoffer, der hedder feromoner. Disse kan kun lugtes af andre katte og bruges til at signalere vigtig information om katten (fx køn, fysisk tilstand og seksuel modtagelighed), såvel som hvorvidt katten er venligt eller uvenligt stemt over for sine omgivelser. Disse duftstoffer opfanges af et separat lugteorgan i kattens næse, der ligger lige over kattens gane, det såkaldte vomero-nasale organ.

Kattens smagssans er meget mindre udviklet end menneskets. Og hvor katten godt kan smage salt, surt, bittert og umami, er den ikke i stand til at smage sødt. Omvendt kan katten smage vand på en sådan måde, at den både er i stand til at opfatte selv små saltkoncentrationer og bitre og sure kemikalier i vandet. Desuden ved man at specielt ældre katte foretrækker mad der er omkring C varmt.

Kattens tunge er ru som groft sandpapir, hvilket skyldes bagudvendte papiller fordelt over hele tungen. Disse bruger katten til pelspleje, og forskere har fundet ud af, at papillerne afsætter spyt i kattens pels, hvilket hjælper katten til at komme af med varme, idet spyttet leder varme væk fra kattens krop under fordampning. Omvendt er det en myte, at papillerne på kattens tunge hjælper den til at drikke. Katten (og alle kattedyr) har en unik måde at drikke på, der involverer at dyppe den yderste spids af tungen, hvor der ikke er papiller, i vandet (eller anden væske) og trække en søjle af vand op i munden.

Tamkattens kløer er, modsat hundens, trukket ind i et hylster af hud, når katten ikke bruger dem. Derfor bliver kløerne ikke slidt, når katten går, men katten sørger for at holde kløerne korte ved at hvæsse dem og bide dem ned. Det er vigtigt for katten at holde sine kløer skarpe og i god stand, da kløerne er et effektivt redskab, der både bruges til at holde bytte fast under jagt og som et potent våben, hvis katten er i slåskamp.

Katte sover i gennemsnit 15 timer i døgnet, fordelt over mange små lure, der i gennemsnit er ca. 78 minutter lange. Kattens søvn er opdelt i let og dyb REM-søvn ligesom menneskers, og katten kan under REM-søvnen bevæge sig som om den drømmer.

I dag er det lige omvendt. Takket være reproduktionskontrol, vaccinationer, ormekure, andre parasitmidler og ikke mindst moderne, ernæringsrigtig kattemad, er næsten alle familiekatte i en rigtig god stand. Rigtig mange af dem er faktisk overvægtige – for ikke at sige fede. Tegneseriefiguren Garfield har desværre gjort stor skade her, da mange katteejere tror, at små- eller ligefrem storfede katte er normalvægtige.

At være overvægtig kan medføre alvorlige problemer for de berørte katte. De har øget risiko for alvorlige sygdomme såsom hudlidelser, sukkersyge, luftvejssygdomme, ledproblemer, leversygdomme, urinvejslidelser og cancer. En fed kat har altså typisk et dårligere liv med mere sygdom end en normalvægtig kat.

Der findes flere skalaer, som kan bruges til at vurdere en kats vægtstatus. Herhjemme bruges oftest en skala, der går fra 1 til 9, hvor 1 er ekstremt tynd og 9 er ekstremt overvægtig. En normalvægtig kat har en værdi på 5. For at få karakteren 5 gælder bl.a., at ribbenene er lette at mærke under et tyndt lag fedt, at katten har en tydelig talje og minimalt fedt under maven.

Hvor mange familiekatte er så overvægtige? Det ved vi ikke præcist. Fra USA har vi tal fra relativt store undersøgelser, som finder at to tredjedele af alle katte er overvægtige, med ca. en tredjedel svært overvægtige (8-9 på vægtskalaen, svarende til mere end 30% overvægt) og ca. en tredjedel let overvægtige (6-7 på vægtskalaen, svarende til 10-25% overvægt). Der er grund til at tro, at tallene er noget lavere i Danmark, med noget færre af de svært overvægtige katte. Men stadig er det formodentlig i omegnen af 60% af danske katte, som er overvægtige, og tallet er formodentlig stigende.

Manglende adgang til at komme ud er en faktor, som er medvirkende til, at katte bliver overvægtige Indekatte har således en klart større risiko for at blive fede end katte, som kommer ud. Har man en indekat, kan man forsøge at motionere den ved at lade den løbe efter godbidder og mad, man kaster, eller lokke den til at springe over og kravle under ting, og springe op og ned fra møbler osv.

I alle tilfælde skal man forsøge at holde igen på kattens foder. Når katten har nået sin optimale vægt (ofte dens vægt omkring 8-12 måneders alderen) og særligt efter den bliver kastreret eller steriliseret, vil den sjældent kunne holde denne vægt, hvis der er fri adgang til tør- eller vådfoder, eller hvis den får en masse godbidder ved siden af. Her er det en god ide at tale med kattens dyrlæge om, hvad det optimale foder og den optimale mængde er til katten.

Det kan godt opleves som meget lidt tørfoder en kat skal have hver dag, men man skal huske, at tørfoder er meget koncentreret, og at en kat på 4-5 kg derfor ikke behøver meget for at få sit daglige energibehov dækket. Hvis man bruger en målekop til dosering af tørfoder, kommer man hurtigt til at give for meget. Derfor anbefales det i stedet, at den daglige fodermængde vejes. Vådfoder kan for nogle katte virke mere mættende og samtidig sikre et større vandindtag, hvilket også forebygger urinvejssten, mens light-foder indeholder færre kalorier per gram, og dermed gør det muligt at give større portioner. Endelig kan grøntsager fungere godt som godbidder eller blandes i foderet, fx kogt squash i tern, broccoli eller frugt. Dog skal man her huske, at katten ikke må leve af grønsager alene, men dagligt skal have sit behov for animalske produkter dækket.

En udfordring er selvfølgelig, at mange mennesker bruger fodringen som det vigtigste møde mellem katten og dens menneske. For at få en slank og glad kat skal man derfor også tænke i nye måder at være sammen med sin kat på, som ikke involverer mad. Eller man skal overveje om (den afmålte) mad kan indgå som et led i træning af katten, der også giver længere tids samvær mellem kat og ejer omkring fodringssituationen, og styrker båndet mellem kat og ejer.

Er katten blevet overvægtig, er det en god ide at kontakte en dyrlæge for at få hjælp til en vægttabsplan. Her anbefales altid en dedikeret vægttabsdiæt for at sikre, at det kun er energien, der reduceres, og ikke samtidig alle de andre vigtige næringsstoffer, såsom protein, vitaminer og mineraler.

Tamkattens killinger fødes med lukkede øjne, der åbnes 5-12 dage efter fødslen, men killingen ser først nogenlunde klart, når den er lidt over en måned gammel. Dens synsevne er først fuldt udviklet, når den er 3-4 måneder gammel.

Killingens ører er foldede ned over øregangen ved fødslen og begynder at rejse sig, når killingen er 10-15 dage gammel. Man mener dog, at killingen kan opfatte lyde fra fødslen, og den begynder at reagere på lyde fra den er ca. fem dage gammel. Når killingen er 3-4 uger gammel, vil den kunne skelne mellem forskellige kaldelyde fra andre katte.

Modsat syn og hørelse fungerer killingens føle-, balance-, lugte- og smagssanser fra fødslen. Lugtesansen bruger killingen fra fødslen til at lokalisere sin mor, og forskning har vist at en killing meget hurtigt efter fødslen kan lugte sig frem til en specifik ’ynglingspatte’ hos sin mor.

Hunkatten vil begynde at afvænne killingerne, når de er omkring fire uger gamle. Hun vil begynde at bringe dem alternativ føde, og hvis hun har mulighed for det, vil hun bringe først døde og senere levende byttedyr ind til killingerne for at lære dem at jage. Afvænning er dog en gradvis proces, der kan tage op til, at killingerne er tre måneder eller ældre.

Det er forskelligt fra land til land, hvornår en killing må tages fra sin mor. I Danmark er det ulovligt at tage en killing fra dens mor, før den er 12 uger gammel. Dette begrundes med, at killingerne har brug for deres mor og deres søskende i den normale afvænningsperiode, både for at lære kattesprog og for at undgå, at afvænningen afbrydes brat. Det sidste mener man kan føre til frustration og senere adfærdsproblemer hos den voksne kat.

Ifølge en spørgeskemaundersøgelse fra 2015 var de mest populære racekatte i Danmark de to relativt store katteracer maine coone og norsk skovkat. Flere af de mindre racer såsom perserkatte, britisk korthår og hellig birma er også populære.

Ud af den samlede danske bestand af privatejede katte er det dog kun omkring 13%, som er racekatte, hvoraf godt halvdelen har en stambog. Hovedparten af kattene (ca. 73%) er såkaldte hus- eller landkatte, som oprindeligt stammer fra fritlevende katte på landet, og hvor avlen foregår frit eller i hvert fald ikke er styret i retning af et bestemt udseende. Endelig er ca. 13% af kattene blandinger mellem katte af forskellige racer eller mellem huskatte og racekatte.

Lige som det gælder for avl af racehunde kan ensidig avl af racekatte føre til øget sygdomsforekomst og kortere livslængde. En britisk undersøgelse fandt, at fx maine coon-katte har en forventet levetid på under ti år, mens katte af andre racer såsom hellig birma kan forvente at leve i over 14 år. Land- og blandingskatte kan også ifølge undersøgelsen forventes at leve relativt længe, men ikke helt så længe som de længstlevende racekatte.

Både i Danmark og Internationalt organiseres katteracer og avl i flere organisationer. Internationalt haves fx Fédération Internationale Féline (FIFE), The International Cat Association (TICA) og Cat Fancier’s Association (FCA). Hvilke racer, der anerkendes, varierer fra land til land og fra organisation til organisation.

Fédération Internationale Féline anerkender 50 tamkatteracer (2024). Mange af disse racer er ikke mere end 50-100 år gamle. Da den første katteudstilling blev holdt i London i 1871, var der kun få racer repræsenteret, nemlig siameser, perser, angora, britisk korthår, abyssiner og manx. Herfra voksede interessen for katte med specifikt udseende hurtigt, hvilket førte til udvikling af de racer, vi kender i dag.

Racerne kan opdeles i 22 'stamracer', fra hvilke andre racer er udviklet gennem variation af en race, krydsning af racer, mutationer eller hybrider. Stamracer inkluderer fx burmeser, chartreux, perser, siameser og ragdoll.

Et eksempel på variationer af den originale stamrace er fx balineser, der er en langhåret udgave af siameseren. Et eksempel på en krydsning er ocikatten, der er en krydsning mellem siameser og abyssiner. Et eksempel på en mutation er cornish rex, som opstod i Cornwall i 1950'erne og gav disse katte krøllet pels. Endelig er et eksempel på en hybrid, dvs. en krydsning af en tamkat med en vild katterace, bengaleren, som er en krydsning mellem tamkatten og asiatiske leopardkatte. I Danmark er det ikke lovligt at holde førstegenerations bengalerkatte, men anden eller senere generationskryds er tilladte.

I de nordiske myter omtales katte kun få gange. Frejas vogn blev trukket af to katte. I fortællingen i Snorres Edda om Thor hos Udgårdsloke optræder en kat under konkurrencerne; Thor skal løfte den op fra gulvet, men katten er den omskabte Midgårdsorm, så det lykkes ham kun at få katten til at løfte sin ene pote, og han taber.

Op gennem middelalderen blev katte i Europa forbundet med ondskab og sortekunst, og sorte katte blev anset for særligt ulykkesbringende. Krydsede en sort kat ens vej, skulle man vende om og gå tilbage.

Hekse gengives ofte sammen med katte, og der kendes eksempler på, at særligt onde katte er blevet dødsdømt og henrettet efter gældende lov, og man slår stadig katten af tønden til fastelavn.

Katte har gjort deres indtog i eventyrene og litteraturen, fra heksenes uberegnelige, aggressive kat med lysende øjne til Lewis Carrolls smilende Cheshirekat. I tegnefilm er bl.a. Askepots onde stedmor udstyret med en ikke særlig rar kat, mens mere hjertelige eksemplarer som fx Felix the Cat og musen Jerrys modpart Tom opnåede stor succes i lange filmserier. En af alle tiders mest kunstnerisk indflydelsesrige tegneserier er Krazy Kat, og en af alle tiders største kommercielle succeser er katten Garfield. Andre eksempler er Hello Kity fra Japan, og den britiske figur Simon’s Cat.