Basarab 1. var fyrste af Valakiet fra ca. 1310 til 1352. Basarab forenede territorierne på begge sider af floden Olt og skabte derved basis for den rumænske (valakiske) feudale stat. Han kæmpede med succes mod tatarerne 1324-1328.
Basarab var oprindelig vasal under den ungarske kong Karl Robert, som i 1330 gik imod ham og krydsede Karpaterne i spidsen for en hær, der blev besejret i Slaget ved Posadapasset. Sejren over Ungarn konsoliderede det valakiske fyrstendømme i de næste mange år, og Basarab kunne bevare magten helt frem til 1352. Kun få af fyrsterne i Valakiet og Moldavien formåede at bevare magten så længe.
Basarab opretholdt venskabelige forbindelser til den bulgarske zar Michael og hjalp ham militært i kampen mod serberne. Senere valakiske fyrster påberåbte sig at nedstamme fra Basarab, der lagde navn til dynastiet.
I middelalderen benævntes Valakiet ofte Basarab. Senere blev dette navn benyttet om regionen Bessarabien mellem Prut og Nistru i Moldavien.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.