Vaindloos beliggenhed kan ses på de estiske 2-euro-mønter. Også de mindre mønter fra Estland viser landets omrids, men de udelader Vaindloo, som åbenbart var for lille for deres målestokke.
En ung havterne (Sterna paradisaea) på Vaindloo i juni 2023.

Vaindloo er en ubeboet ø i Den Finske Bugt, der udgør Estlands nordligste udpost. Den ligger omtrent 25 km fra det estiske fastland, ca. 25 km fra den nærmeste russiske ø og 48 km fra den nærmeste finske ø. Russiske militærfly har undertiden krænket det estiske luftrum over Vaindloo.

Faktaboks

Etymologi

Navnet Vaindloo er belagt siden 1684. Dets andet led betyder ‘skær’.

Også kendt som

Øens svenske og tyske navne er Stenskär hhv. Steenskär.

Vaindloo er 850 m lang og næsten 200 m bred. Øens højeste punkt befinder sig 4,2 m over havet.

Farvandet omkring Vaindloo er vanskeligt at navigere. Senest i 1623 blev der oprettet en stang på øen som sømærke, i 1718 kom der en båke til og i 1871 et fyrtårn. Der har i lange perioder været bosat fyr- og grænsevogtere på øen, men i vore dage er alle installationer automatiserede.

Som et vigtigt yngleområde for flere fuglearter er øen i dag udlagt som naturbeskyttelsesområde. Tidligere tjente den som midlertidig base for fiskere og sæljægere.

Geologi

Vandreblok på Vaindloo. Foto fra juni 2023.
Vaindloos nordlige del set fra fyrtårnet. Foto fra juni 2023.

Vaindloo består af en moræne fra istiden. Øen er kendt for Estlands fjerdestørste vandreblok, der er med størrelse af et parcelhus: 10,1 m bred, 15,3 m lang og 7,7 m høj. Vandreblokken består af rapakivi. Med sine 480 m3 er den mere end en fjerdedel større end Danmarks største vandreblok, Dammestenen.

Luftrummet over Vaindloo

Øens beliggenhed betyder, at grænserne for de estiske territorialfarvande og det estiske luftrum er fremskudt her. Siden 2014 er det næsten hvert år sket op til flere gange, at russiske militærfly (og et enkelt fra Schweiz) har krænket det estiske luftrum ved Vaindloo.

Størst opmærksomhed fik en hændelse i september 2025, hvor hele tre russiske jagerfly fløj ind i estisk luftrum og NATO-fly eskorterede dem ud igen. Det fik Estland til at anmode de andre NATO-lande om konsultationer ifølge artikel 4 i Atlantpagten.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig