Bogdan 1.

Bogdan 1. var fyrste af Moldavien i 1300-tallet. Han betragtes som den første uafhængige fyrste i Moldavien og anses for at være fyrstendømmets grundlægger. Før 1359 var Bogdan krigsfører (voivod) i Maramureș, en nordrumænsk provins (en del af Kongeriget Ungarn) ved grænsen til Ukraine. Bogdan var oprindeligt vasal af den ungarske konge Ludvig 1. af Anjou, men gjorde oprør og flygtede gennem Karpaterne til Moldavien, som på dette tidspunkt bestod af slettelandet mellem Karpaterbjergene og Siret-floden.

Bogdan fordrev områdets fyrste Balc. Moldavien blev et uafhængigt fyrstendømme, og Bogdan blev stamfader til det mușatinske dynasti. Før Bogdans indvandring var Moldavien formodentlig et markland, en stødpudezone, i et ungarsk forsvarssystem mod mongolerne, oprettet efter disses invasion i 1241. Der må imidlertid tidligt have eksisteret en lokal befolkning, som den fremmede elite svejsede sammen.

Bogdan var græskortodoks, hvilket kan være en del af forklaringen på hans oprør og flugt fra den katolske konge i Ungarn. Moldavien kom herefter under byzantinsk indflydelse. Senere forsvandt uafhængigheden, da Moldavien blev en vasal af især Osmannerriget.