SLS-raketten med den hvide rumkapsel Orion. Bag rumkapslen ses Månen, som missionen Artemis II skal flyve rundt om.

Se NASA's visualisering af banen.

Af /Shutterstock/Ritzau Scanpix.

Artemis II er den anden opsendelse i Måneprogrammet Artemis, og det er den første bemandede opsendelse i programmet.

Efter planen skal Artemis II opsendes fra Kennedy Space Center den 2. april 2026 klokken 00.24 dansk tid. En tidligere planlagt opsendelse i begyndelsen af februar blev aflyst, fordi en prøvetankning viste en lækage.

Med missionen Artemis II vil det være første gang, rumkapslen Orion flyver bemandet. Der vil være fire astronauter ombord, og undervejs skal de afprøve fartøjet i kredsløb om Jorden og ud forbi Månen i en free-return bane.

Det bliver både den første bemandede flyvning uden for lav jordbane og den første bemandede mission rundt om Månen siden Apollo 17 i 1972.

Artemis II
Besætning:
  • Reid Wiseman – NASA/USA (f. 1975)
  • Victor Glover – NASA/USA (f. 1976)
  • Christina Koch – NASA/USA (f.1979)
  • Jeremy Hansen – CSA/Canada (f. 1976)
Opsendelse: Den 2. april 2026
Landing: Efter 10 dage
Varighed: Forventet 10 dage
Tilbagelagt afstand: -
Månelandingssted: -
Tid på Månens overflade: -
Antal månevandringer: -
Måneprøve hjembragt: -

Besætningen på Artemis II

De fire astronauter, der skal deltage i missionen Artemis II. Fra venstre Reid Wiseman NASA, Victor Glover, NASA, Christina Koch, NASA, samt Jeremy Hansen fra CSA. Her ses de i renrummet på adgangsarmen til Orion-kapslen på Kennedy-rumcenteret.

Besætningen på den 10 dage lange tur vil være astronauterne Reid Wiseman, Victor Glover og Christina Kock fra NASA, samt Jeremy Hansen fra CSA i Canada. Victor Glover bliver den første farvede, Christina Koch den første kvinde og Jeremy Hansen den første ikke-amerikaner til at forlade Jorden og flyve rundt om Månen.

Jenni Gibbons fra CSA er backup for Jeremy Hansens, og Andre Douglas fra NASA er backup for de tre NASA-astronauter, skulle en af dem få problemer, så de ikke kan flyve.

Turen vil bringe astronauterne længere væk fra Jorden, end mennesket nogensinde har været tidligere. De vil endvidere vende tilbage til Jorden med 40.000 km/t.

Gamle problemer spøger

SLS-raketten med den påmonterede rumkapsel Orion transporteres ud af samlehallen.
Af /UPI/Ritzau Scanpix.

Artemis II skal opsendes med Space Launch System (SLS). Samlingen af raketten blev påbegyndt i december 2024 i VAB-samlehallen på Kennedy Space Center. Fartøjet Orion, døbt Integrity, blev endelig monteret på raketten i november 2025. Det skete efter flere forsinkelser, der opstod som følge af skader, Orion-kapslen fik under missionen Artemis I. Det drejede sig særligt om skader på varmeskjoldet, der opstod under hjemturen gennem Jordens atmosfære.

Den samlede SLS-raket blev kørt ud på rampen på Kennedy Space Center den 18. januar 2026. En prøvepåfyldning af raketten blev gennemført den 2. februar 2026. Den viste lækager ved brændstofpåfyldningen, noget som man troede var løst efter tilsvarende problemer med Artemis I.

Artemis II's SLS-raket på rampen på kennedy-rumcenteret i Florida.

Artemis II – rute og bane

Artemis II. Astronauter i deres sæder i Orion-kapslen under en træning.

Artemis II skal benytte en rute med en profil kaldet Multi-Trans Lunar Injection (MTLI). Ved hjælp af flere raketaffyringer vil Orion-kapslen med astronauterne følge ruten, der indeholder en gratis returnering fra Månen til Jorden, en såkaldt free-return bane. ‘Gratis’ betyder i denne sammenhæng, at returneringen sker automatisk, uden at man behøver tænde rumskibets raketmotorer.

Høj jordbane og free-return

SLS-raketten med Artemis II på vej ud til rampen på Kennedy-rumcenteret.
SLS-raketten til Artemis II.

Først sendes Orion ind i en høj jordbane, der har en omløbstid på 24 timer. Her vil besætningen afprøve rumkapslens forskellige systemer som toilet, vandsystem, iltmasker mv., og de vil afprøve forskellige manøvrer med SLS-rakettens øvre trin.

Anden gang Orion når banens perigæum, bliver dens raketmotor affyret, og kapslen sendes ind i free-return-banen.

Kommunikationssystem

Under turen afprøves et nyt optisk kommunikationssystem med Jorden, hvor data kan sendes ned med 260 megabit i sekundet via jordstationer i New Mexico og Californien.

CubeSats

SLS-raketten medbringer også en række amerikanske og fem internationale CubeSats, som skal fortage forskellige videnskabelige undersøgelser. De vil blive frigivet, efter at Orion-kapslen er sendt i kredsløb.

Turen forbi Månen

Rumkapslen Orion vil flyve forbi Månen i en afstand af 6.513 km fra Månens bagside. Turen ud til Månen forventes at tage cirka tre dage, og efterfølgende vil den via Månens tiltrækning svinge rundt om Månen og tilbage mod Jorden.

Observation af Månens bagside

Under forbiflyvningen af Månen vil besætningen bruge en dag på observationer af Månens bagside. Dele af bagsiden har aldrig været set før, og astronauterne er specielt trænet i disse observationer under forskellige lysforhold.

Med ombord findes også en række forskellige eksperimenter, bl.a. et som skal måle den stråling som astronauternes forskellige organer udsættes for.

Slå smut på Jordens atmosfære

Under hjemturen og landingen vil Orion-kapslen først dykke en anelse ned i Jordens atmosfære for derved at bremse farten og igen blive løftet lidt. Herefter træder kapslen igen ind i Jordens atmosfære; denne manøvre muliggør en mere præcis landing.

Efter at kapslen er landet i Stillehavet, vil besætning og rumkapslen Orion blive samlet op tæt ved San Diego; de bliver opsamlet af et af det amerikanske forsvars amfibieskibe af San Antonio-klassen.

Kaptajn på Artemis II, Reid Wiseman, træner at forlade rumkapslen Orion i NASA's svømmehal.

Tilsvarende missioner

I december 1968 gennemførte Apollo 8 en tur ud til Månen og gennemførte ti omløb af Månen.

Apollo 13, som pga. tekniske problemer aldrig landede på Månens overflade, er den eneste bemandede mission til dato, som har fløjet forbi Månen via en free-return.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig