NASA's logo for rumprogrammet Artemis. Den grå Måne bag A'ets spids er missionens første mål. Den røde slyngede bane symboliserer, at programmets endelige mål er den røde planet, Mars.

Se NASA's visualisering af Artemis II's bane.

Af .
Licens: NASA
Rumkapslen Orion under missionen Artemis I. Jorden og Månen ses i baggrunden. Efter 25 dage i rummet landede den ubemandede rumkapsel i Stillehavet.
Af /NASA.
Licens: NASA

Artemis er USA's andet bemandede Måneprogram. Formålet med programmet er at sende mennesker i kredsløb om Månen og at oprette en permanent bemandet base på Månens overflade. Disse første missioner skal forberede en mission til Mars.

Faktaboks

Etymologi

Det bemandede Måneprogram er opkaldt efter Artemis, der i den græske mytologi var Månens gud og tvillingesøster til Apollon.

Måneprogrammet er internationalt og bygger på principperne fra Den Internationale Rumstation, ISS. Europa, Canada, De Forenede Arabiske Emirater og Japan deltager i Måneprogrammet Artemis.

Den første bemandede landing på Månen siden 1972 vil ifølge planen ske med Artemis IV i 2028.

Artemis I og Artemis II

Den første opsendelse i Måneprogrammet var den ubemandede mission Artemis I, der med en varighed på 25 dage i november-december 2022 testede Måneraketten Space Launch System (SLS) og rumkapslen Orion.

Den næstkommende opsendelse, Artemis II, forventes gennemført tidligst i april 2026. Her skal fire astronauter sendes i kredsløb om Månen. Missionen er planlagt til at vare 10 dage, og det vil være den første bemandede afprøvning af rumkapslen Orion. Også denne opsendelse sker med SLS.

Artemis III og Artemis IV

I slutningen af februar 2026 annoncerede NASA ændringer i Artemis-programmet. Hermed blev den første bemandede landing i programmet skubbet fra Artemis III til Artemis IV.

Missionen for Artemis III blev herefter en afprøvning af sammenkobling med et eller begge månelandingsfartøjer.

Lunar Gateway

Lunar Gateway, en bemandet international Månestation, er også en del af programmet. Den forventes tidligst at gå i kredsløb om Månen i 2027. Herefter vil astronauter kunne bo og arbejde på stationen – og fra Lunar Gateway vil de kunne tage til Månens overflade. Erfaringer herfra skal muliggøre en mission til Mars.

Artemis – at genindtage Månen

Artemis-programmet blev grundlagt i Donald Trumps første præsidentperiode. Da Trump i december 2017 underskrev 'Space Policy Directive 1', blev Artemis en realitet. Målet med programmet er genindtage Månen og forberede en mission til Mars.

I sin første embedsperiode erklærede Donald Trump, at NASA vil bringe den første kvinde og den første afroamerikaner til Månen, når mennesket vender tilbage til Månen for første gang siden Apollo 17 i december 1972. Dette er blevet nedtonet i hans anden præsidentperiode.

Forløberen Constellations

Programmet bygger på elementer fra det aflyste program Constellations (2000-2010); bl.a. rumkapslen Orion og Space Launch System blev udviklet som en del af Constellations.

Det andet rumkapløb

Artemis-programmet betegnes også som en del af det ”andet rumkapløb”. Hvor det første rumkapløb under programmet Apollo udsprang af den kolde krig og kapløbet mellem USSR og USA om at komme først til Månen, skyldes dette andet rumkapløb konkurrencen mellem USA og Kina om at være de første til at sende mennesker tilbage til Månen, samt et kapløb om adgang til Månens resourcer.

Artemis I: SLS-raketten til på rampen på Kennedy Space Center den 14. juni 2022. Udsnit med rumkapslen Orion.

Artemis Akkorderne

Visualisering af rumstationen Lunar Gateway i kredsløb om Månen.

Rumprogrammet Artemis har givet navn til et sæt nye principper om udnyttelse af Månen disse principper kaldes Artemis Akkorderne og er underskrevet af en lang række lande, herunder Danmark, der underskrev i 2024.

Space Launch System

Programmet Artemis er bygget op omkring en serie opsendelser med Space Launch System (SLS), suppleret med en eller flere opsendelser med Starship og Falcon Heavy.

NASA vil satse på en den nuværende raketkonfiguration og stræber efter en SLS-opsendelse hvert år.

Opsendelser i rumprogrammet Artemis

SLS-raketten til Artemis I på rampen.

Den første opsendelse i rumprogrammet Artemis blev gennemført i 2022, den sidst planlagte opsendelse er pt. fastsat til at ske i 2035; denne indleder det første længere ophold på Månens overflade.

Opsendelserne skal afprøve de forskellige elementer i kredsløb om Månen, landsætte de første mennesker siden 1972, samle rumstationen Lunar Gateway i kredsløb om Månen, samt opbygge en Artemis-base på Månens overflade.

Mission Raket Dato(*) Besætning Opgave
Artemis I SLS 16. nov. 2022 – 10. dec. 2022 Ingen Ubemandet afprøvning af SLS-raketten og Orion-rumkapslen i kredsløb om Månen.
Artemis II SLS April 2026, 10 dage Reid Wiseman – NASA/USA, Victor Glover – NASA/USA, Christina Koch – NASA/USA, Jeremy Hansen CSA/Canada Bemandet afprøvning af Orion-rumkapslen i kredsløb om Månen med fire astronauter.
- Falcon Heavy 2027 Ingen Opsendelse af HALO- og PPE-modulerne til rumstationen Lunar Gateway.
- Starship HLS forventet 2027 Ingen Opsendelse af Starship HLS Månelandingsfartøjet til Artemis III
Artemis III SLS 2027 Ikke udvalgt endnu. Afprøver sammenkobling mellem Orion og en eller begge månelandingsfartøjer fra SpceX og Blue Origin, samt afprøvning af den Nye månerumdragt; xEVA-dragten.
Artemis IV SLS forventet 2028 Ikke udvalgt endnu, men med en Japansk astronaut Første bemandede landing på Månens overflade siden 1972.
Artemis IVb SLS 2029 Ikke udvalgt endnu Tilkobling til Lunar Gateway’s Europas beboelses- og laboratoriemodul I-HAB, samt anden Månelanding i programmet.
Blue Moon New Glenn 2030 Ingen Blue Origin Månelandingsfartøj til Artemis V.
Artemis V SLS 2030 Ikke udvalg endnu Tilkobling af LunarView-modulet og Canadisk robotarm til Lunar Gateway, samt tredje bemandede Månelanding i programmet.
Artemis VI SLS 2031 Ikke udvalg endnu Tilkobling af luftslusen fra de Forenede Arabiske Emirater til Lunar Gateway samt fjerde bemandede Månelanding i programmet.
Artemis VII SLS 1B 2032 Ikke udvalgt endnu Første regelmæssige besætning til Lunar Gateway i 30 dage og femte bemandede Månelanding i programmet.
Artemis VIII SLS 2033 Ikke udvalgt endnu Månelanding og placering af første beboelsesmodul på Månens overflade. 60 dages besøg på Lunar Gateway og Månen.
Artemis IX SLS 2034 Ikke udvalgt endnu Månelanding og placering af forsyninger på Månens overflade. 60 dages besøg på Lunar Gateway og Månen.
Artemis X SLS 2035 Ikke udvalgt endnu Månelanding og placering af forsyninger og udstyr på Månens overflade. 180 dages besøg på Lunar Gateway og Månen. Første længere ophold på Månens overflade.

* Datoerne er baseret på seneste information og ændrer sig ofte.

Efter Artemis X er der pt. ikke planlagt yderligere programmer.

Ændringer i programmet

Programmet har været igennem en række omstruktureringer, hvilket bl.a. betød at de første to moduler til Lunar Gateway (HALO – Habitation and Logistics Outpost og PPE – Power and Propulsion Element) er blevet flytter over på en Falcon Heavy opsendelse.

To nye Månelandingsfartøjer

NASA har give to parallelle kontrakter til SpaceX (grundlagt af Elon Musk) og Blue Origin (grundlagt af Jeff Bezos). Hver af de to rumfartsvirksomheder skal bygge og opsende et Månelandingsfartøj til hhv. missionerne Artemis III og IV.

SpaceXs koncept bygger på Starship HLS (Human Landing System) og Blue Origin’s på Blue Moon landingsmoduler, der skal opsendes med deres raket New Glenn.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig