Royal Arctic Line

Langt størstedelen af gods sendes fra og til Danmark. I Nuuk omlastes gods til vestkystens øvrige bosteder til RAL’s mindre skibe, og gods nord for Ilulissat omlastes igen i Aasiaat. Gods til østkysten omlastes i Reykjavik til et RAL-skib, beregnet til issejlads.

Prisen for fragt er ens over hele landet, men håndteringsafgiften er varierende og stedbestemt, og der pålægges et håndteringsgebyr for hver omlastning.

RAL’s omkostninger er meget varierende, og de er særligt høje for bosteder uden havn, hvor godset skal prammes ind.

Prisstrukturen indebærer derfor en betydelig krydssubsidiering. Eksport subsidieres indirekte ved, at fragtrater fra Grønland er omtrent en tredjedel af prisen af fragt til Grønland. For at støtte fiskeeksporten er prisen for eksport af en 20 fod frysecontainer næsten en tiendedel af prisen for import.

Royal Arctic Lines datterselskab Arctic Umiaq Line sejler med et passagerskib mellem Qaqortoq og Ilulissat og anløber ni byer og tre bygder. Om vinteren besejles de to nordlige byer Aasiaat og Ilulissat ikke på grund af mulig is.

Om sommeren sejler Arctic Umiaq Line tillige mellem Ilulissat, Uummannaq og Upernavik med mindre både. Arctic Umiaq Lines billetpriser er delvis subsidieret.

På en servicekontrakt med Selvstyret sejler Disko Line (ejet af det danske Topas Rejser) mellem de fleste byer og bygder i Sydgrønland, Midtgrønland og Qeqertarsuup Tunua (Disko Bugt) med mindre passagerbåde.

I vinterhalvåret serviceres Qeqertarsuup Tunua i stedet af Air Greenlands helikoptere. Ellers foregår sejlads med private både og joller, ligesom det flere steder er muligt at chartre sejlads.

• luftfart i Grønland
• selvstyre – Grønland
• Grønlands forfatningsretslige historie
• Grønlands infrastruktur