Carol 2.

Carol var søn af prins Ferdinand og Marie, som blot var 17 år gammel, da hun fødte prins ham. Den daværende konge, Carol 1., overlod ikke opdragelsen af Ferdinand og Maries barn til forældrene, men stod selv for det. Dette kan have påvirket den unge prins i negativ retning, for prinsen fik en tysk autoritær opdragelse. Dette fremmede prinsens autoritære og enerådende personlighed, der senere var med til at gøre Carol 2. til en kongelig enehersker.

Efter et opløst ægteskab til venstre hånd blev Carol viet til Helena af Grækenland, som han få år senere blev skilt fra. Carols stormfulde lidenskaber førte ham sammen med Magda Lupescu, en borgerlig kvinde, for hvis skyld han i 1926 gav afkald på tronen og alle rettigheder til fordel for sin mindreårige søn Michael.

I 1930 vendte Carol imidlertid uventet tilbage til Rumænien. Han detroniserede den unge konge, men blev anerkendt af Parlamentet. Regeringslederen Iuliu Maniu fra det nationale bondeparti protesterede forgæves mod hans og Magda Lupescus tilbagekomst. Regeringen gik af, og kongens dominerende rolle gjorde i 1930'erne rumænske politik til en lang kæde af skandaler og voldelige uroligheder. Kongen afskedigede og udnævnte regeringer og ministre efter forgodtbefindende.

Den alvorligste konflikt stod mellem kongen og den fascistiske Jerngarde. Jerngarden udførte rutinemæssigt snesevis af mord på deres formodede fjender, men kongens svar var lige så drakonisk, og hans hævn kostede mindst lige så mange jerngardister livet.

I 1930'erne bestræbte han sig på at standse enhver form for demokrati ved at sætte de politiske partier op mod hinanden, og i 1938 fik han 1923-forfatningen ophævet og vedtaget en ny, der gav ham enevældig magt. Han forbød de politiske partier og hans Fronten til National Genfødsel blev eneste tilladte parti.

Den totale fiasko på den udenrigspolitiske arena med tabet af Bessarabien, Nordbukovina, en del af Transsylvanien og Syddobrogea skabte så megen harme blandt folket, at general Ion Antonescu i september 1940 tvang Carol til at abdicere til fordel for sønnen Michael (1.).

Carol fik lov til at samle alle sine kostbarheder og fragte dem ud af landet i flere togvogne. På stationen i Timişoara skød Jerngarden efter toget for at dræbe kongen, men han undslap og bosatte sig senere i Portugal.

Den eksilerede konge døde i Estoril i Portugal i 1953. I 2003 blev hans kiste bragt tilbage til Rumænien og stedt til hvile i de rumænske kongers gravkirke i Curtea de Argeş. På grund af Carol 2.s negative påvirkning af landets skæbne i mellemkrigstiden blev kisten placeret på kirkegården og ikke inde i kirken sammen med de øvrige kongelige. Senere i 2019 flyttedes hans kiste til den nye Ærkebiskoppelige og Kongelige Katedral i Curtea de Argeş.

• Marie (dronning af Rumænien)
• Ferdinand 1. (konge af Rumænien)
• Carol 1.
• Rumæniens historie 1859-1944