Designerhunde

Den mest kendte designerhund er nok labradoodlen, som er en blanding af labrador og pudel. Det første kuld labradoodles kom til verden i 1989 hos australieren Wally Conron, der arbejdede med førerhunde. Han havde fået henvendelse fra en blind kvinde på Hawaii, hvis mand var allergisk overfor hunde, og som bad om hans hjælp til at få en allergivenlig førerhund. Conron forsøgte først uden held at træne flere standard pudler op til at blive førerhunde. Til sidst parrede han en af sine bedste labrador retrievere med en puddel, i håb om at få en brugbar hund. Pudler fælder ikke i samme omfang som andre hunderacer, bl.a. fordi deres pels vokser kontinuerligt ligesom menneskers hår. Det var baggrunden for forventningen om, at manden ville reagere mindre allergisk overfor afkommet efter denne blanding. Der kom tre hvalpe i kuldet, og der blev sendt pels- og spytprøver fra hver af hvalpene til Hawaii, for at teste om den blinde kvindes mand reagerede på dem. Det viste sig, at der kun var én af hvalpene, som manden ikke reagerede allergisk overfor. Denne hvalp blev trænet op, og kvinden fik sin førerhund, ved navn Sultan.

Udover den klassiske labradoodle, er en ny, selvstændig race kaldet australian labradoodle blevet udviklet bl.a. med indkrydsning af forskellige spanielracer. Sidenhen er der kommet mange andre designerhunde til, fx goldendoodle (blanding af golden retriever og puddel), cavapoo (blanding af cavalier king charles spaniel og puddel), cockapoo (blanding af cocker spaniel og puddel), puggle (blanding af mops (pug på engelsk) og beagle), pomsky (blanding af pomeranier og siberian husky) samt chorkie (blanding af chihuahua og yorkshire terrier).

Selvom den allerførste parring mellem en labrador og en puddel viste, at spørgsmålet om hundeallergi er komplekst, angiver mange ejere af designerhunde allergivenlighed som en væsentlig årsag til anskaffelsen. Der er tilsyneladende allergikere, der oplever at de tåler pudler eller puddelblandinger bedre end andre hunderacer, men det kan ikke tilskrives pudlernes manglende fældning. Mennesker, der er allergiske overfor hunde, reagerer nemlig ikke direkte på de hår, der fældes, men på særlige proteiner, der ikke kun findes i hår men også i skæl, sved, spyt og urin. Disse proteiner findes hos alle racer – også pudler – og ifølge Astma-Allergi Danmark, der er en landsdækkende patientforening, findes der ikke allergisikre pelsdyr. Hos hunde er det især fire forskellige typer af protein, som mennesker reagerer allergisk på. Der findes firmaer, der tilbyder såkaldte komponentanalyser, der kan afgøre, hvilke proteingrupper, den enkelte patient reagerer på. Et af disse proteiner, Can f 5, udskilles fra prostata og dermed kun af hanhunde. Hvis man primært er allergisk overfor lige netop dette protein, vil man derfor typisk ikke reagere allergisk overfor hunhunde.

Der er sandsynligvis flere årsager til fremkomsten og populariteten af designerhunde. Hunderacer er på mange måder omfattet af de samme dynamikker og modetendenser, som andre forbrugsgoder. Designerhundene kan derfor fremstå som noget nyt, unikt og dermed attraktivt for hvalpekøberne. Designerhundene bliver desuden ofte fremhævet som sundere end racerene hunde med baggrund i det, der kaldes krydsningsfrodighed eller heterosis og som betegner en forøget livskraft hos afkom af individer med forskellig genetisk baggrund.

Problemstillingen med øget forekomst af sygdom hos racehunde kom i offentlighedens søgelys i forbindelse med BBC-dokumentaren Pedigree Dog Exposed, der blev vist i 2008. Der er grundlæggende to årsager til, at nogle hunderacer har en overhyppighed af arvelige eller racespecifikke sygdomme. Den ene årsag er indavl, som bl.a. blev benyttet som avlsredskab til at gøre racerne mere ensartede, da den organiserede hundeavl og dermed de hunderacer, vi kender i dag, blev grundlagt i 1800-tallet. Den anden årsag er udviklingen hen imod mere og mere ekstreme udgaver af racekarakteristika som fx kort næse eller markante hudfolder. Hvis man sammenligner ældre billeder af fx engelsk bulldog eller mops med de hunde, vi ser i dag, er det tydeligt, at næsepartiet er blevet kortere. Med et meget kort næseparti følger bl.a. problemer med vejrtrækning og varmeregulering, og de markante hudfolder øger risikoen for hudbetændelse. På trods af de velkendte sundhedsproblemer har kortnæsede racer som mops og fransk bulldog dog været yderst populære i en årrække. Det er sandsynligt at fremkomsten af en designerrace som puggle, der er en blanding mellem mops (pug på engelsk) og beagle, kan ses som et forsøg på at frembringe en hund af nogenlunde samme størrelse og fremtoning men med et længere næseparti og deraf følgende nedsat risiko for vejrtrækningsproblemer.

Der er endnu ikke gennemført så mange studier af designerhunde, men i et studie publiceret i 2024, sammenlignede engelske forskere forekomsten af 57 sygdomme hos tre designerracer (”cavapoo”, ”cockapoo” og ”labradoodle”) med forekomstens af de samme sygdomme hos oprindelsesracerne (cavalier king charles spaniel, cocker spaniel, labrador retriever og puddel). Forskerne registrerede altså forekomsten af hver enkelt sygdom hos henholdsvis designerracen og de racer, der var blevet brugt til at skabe designerracen, for at undersøge, om designerhundene var sundere. I mere end 80 procent af sammenligningerne kunne forskerne ikke påvise nogen forskelle mellem forekomsten af sygdomme hos designerhundene og de oprindelige racer. For nogle sygdomme var der dog forskelle. Sammenlignet med renracede pudler, havde labradoodles fx lavere risiko for patella luksation (løse knæskaller) men højere risiko for allergi. Sammenlignet med renracede labrador retrievere havde labradoodles lavere risiko for hofte- og albueledsdysplasi men højere risiko for ørebetændelse. Studiet tyder altså på, at der er en begrænset forskel på designerhundenes og deres racerene forfædres sundhed. Årsagen til dette skal nok findes i det faktum, at hunde i vores del af verden i høj grad deler den samme genetiske baggrund.

Forventningen om at få en nem familiehund, der er god til børn, går ofte igen, når ejere af designerhunde skal begrunde deres valg. Nedarvningen af adfærdsmæssige træk er imidlertid kompleks, og den hidtidige forskning støtter ikke antagelsen om, at designerhunde generelt skulle have bedre adfærd. I et studie publiceret i 2019 sammenlignede et canadisk/amerikansk studie adfærden hos goldendoodle og labradoodle med deres oprindelsesracer golden retriever, labrador retriever og puddel. Det gjorde de ved at analysere svarene fra godt 5.000 hundeejere, der havde udfyldt det såkaldte C-BARQ (Canine Behavioural Assessment and Research Questionnaire) spørgeskema, som er udviklet specifikt til studier af adfærd hos hunde. De fandt kun få forskelle, men et af de steder, hvor der var forskel, var, at goldendoodles scorede markant højere end oprindelsesracerne i problematiske adfærdsformer som hund-hund aggression, frygt overfor andre hunde samt frygt for fremmede mennesker. Et tilsvarende studie publiceret i 2026 blev gennemført i Storbritannien, hvor svarene fra 9.400 hundeejere på C-BARQ spørgeskemaet blev brugt til at sammenligne adfærden hos labradoodle, cockapoo, cavapoo og deres respektive oprindelsesracer. I knap halvdelen af sammenligningerne (45,8%) fandt forskerne ingen forskelle, i 44,4% af sammenligningerne udviste designerracerne mere uønsket adfærd og i 9,7% mindre uønsket adfærd. Det var især uønsket adfærd indenfor områder som aggression og frygt, hvor designerracer var overrepræsenteret. Cockapoo var den af de tre undersøgte designerracer, der udviste mest uønsket adfærd, og labradoodles mindst, hvilket understreger, at man ikke kan se på designerhunde som en samlet gruppe. Der var dog også forskel på de hundeejere, der deltog i undersøgelsen ved at udfylde spørgeskemaet. De deltagende ejere af designerhunde var i højere grad end ejere af racerene hunde dels førstegangshundeejere og dels angav de i højere grad, at de hentede deres viden om træning og adfærd fra sociale medier, hvilket kan have påvirket resultaterne.

Forskere ved Københavns universitet gennemførte i 2023 en online spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske ejere af labradoodles. Ejerne blev bl.a. bedt om at angive årsagen til, at de havde anskaffet en labradoddle, og her angav de fleste hundens adfærd (61 %), efterfulgt af dens udseende (51 %) samt forventning om allergivenlighed (51 %). Kun 6 % svarede, at de havde valgt en labradoddle på grund af bedre sundhed. Undersøgelsen viste også, at kun knap en tredjedel af hundene var førstegenerations labradoodles (krydsning mellem labrador og puddel). Den største andel af svar (37 %) kom fra ejere af hunde, der var resultatet af avl med labradoodles i flere generationer. Dermed er labradoodlen mere at betragte som en ny race med samme risiko for at udvikle arvelige sygdomme som andre renracede hunde.

Som allerede beskrevet, er der hverken forskningsbaseret evidens for allergivenlighed eller bedre adfærd hos designerhunde. Nem pelspleje og reduceret fældning blev angivet som medvirkende årsag til anskaffelsen af henholdsvis 16 % og 8% af ejerne i den danske undersøgelse. Dette er der dog heller ikke nogen garanti for, og der kan være store individuelle forskelle på hvalpene i et kuld. I en undersøgelse blandt amerikanske hundeejere fra 2022 svarede mere end dobbelt så mange doodle-ejere sammenlignet med ejere af andre hundetyper således, at deres hunds behov for pelspleje, var mere omfattende, end de havde forventet.

Langt de fleste ejere af designerhunde er glade for deres hunde, men det er vigtigt at opdrættere og andre, der sælger eller videreformidle designerhunde, er ærlige og transparente i deres kommunikation til kommende ejere, både når der gælder adfærd, allergivenlighed, pelspleje og generel sundhed.

Arendt, M.L. et al: Hvorfor er labradoodles så populære, og hvad består de af? Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse, Dansk Veterinær Tidsskrift (2024). https://dvt.ddd.dk/bladarkiv/2024/nr-4/hvorfor-er-labradoodles-saa-populaere-og-hvad-bestaar-de-af-resultater-fra-en-dansk-spoergeskemaundersoegelse/

Bridget Hladky-Krage & Christy L Hoffman: Expectations versus Reality of Designer Dog Ownership in the United States, Animals (2022).https://doi.org/10.3390/ani12233247

Bryson, G.T. et al: The doodle dilemma: How the physical health of ‘Designer-crossbreed’ Cockapoo, Labradoodle and Cavapoo dogs’ compares to their purebred progenitor breeds, PLOS ONE (2024). https://doi.org/10.1371/journal.pone.0306350

Bryson, G. T. et al: Comparing undesirable behaviours between ‘designer’ Poodle-cross dogs and their purebred progenitor breeds, PLOS ONE (2026). https://doi.org/10.1371/journal.pone.0342847

Shouldice V.L. et al: Expression of behavioural traits in goldendoodles and labradoodles, Animals (2019). https://doi.org/10.3390/ani9121162