Carol 1.

Carol hed egentlig Karl og tilhørte det tyske fyrstedynasti Hohenzollern og var i familie med kejser Wilhelm 2. Han var uddannet officer og deltog i Preussens krig mod Danmark i 1864. I 1869 blev han gift med Elisabeth von Wied, kendt under det litterære pseudonym Carmen Sylva.

De rumænske politikere, der i 1866 havde afsat Cuza, søgte målrettet at få en vesteuropæisk prins til at regere landet efter de urolige år, der var fulgt 1848-revolutionen. Den nye regent skulle hæve sig over de tidligere fyrsters og bojarers mange stridigheder.

Rumænien fik en konge, der med fast hånd styrede landet helt frem til 1914. Han formåede at bringe stabilitet i det unge monarki og indførte vesteuropæiske normer og traditioner til Balkanlandet. Der blev dannet politiske partier ligesom i Vesteuropa, og europæisk lovgivning kom til landet, inklusive en belgisk-inspireret grundlov.

Det var under Carol 1., at en modernisering af Rumænien begyndte. Under det nye og stabile regime kunne man tiltrække investeringer fra udlandet. Der blev bygget jernbaner, broer og veje.

Kongens forbindelser til Vesteuropas stormagter regnede man med ville være en beskyttelse mod Rusland og Osmannerriget. Men som Hohenzoller var Carol 1. tyskorienteret. For at beskytte sig mod angreb fra bl.a. Rusland indgik han i 1883 en hemmelig aftale med Centralmagterne (Tyskland og Østrig-Ungarn), som forpligtede Rumænien til at støtte disse magter i tilfælde af krig. Prisen, Carol måtte betale, var, at han skulle holde de rumænske nationalister i Transsylvanien, som dengang var underlagt Ungarn, nede, så de ikke gjorde oprør.

Carols udenrigspolitiske støtte til Tyskland og Østrig-Ungarn bragte ham på kollisionskurs med det liberale partis franskvenlige linje med I.C. Brătianu i spidsen.

• Rumæniens historie 1859-1944