Øf øf Øffe

I torsdags havde vi Dorte Philipsen, fra Galleri Gl. Lejre, på besøg til frokost, for vi skulle tale om galleriets 25 år’s jubilæum. Det er jo mange år for et galleri, og både Annette og jeg har været med fra de første år af galleriets historie. Min første separatudstilling havde jeg i 1990 og jeg har udstillet der jævnligt siden.
Inden vores møde havde Dorte sendt os en mail og spurgt os vi ville være med. Det ville vi selvfølgelig meget gerne og vi glæder os til at deltage i en udstilling der er anderledes og med et indhold, i stedet for at udstille “bare for at udstille”.
“7. sep. – 2013
Jubilæumsudstillingen.
NU 25 år – kunstnerne vælger et musik stykke og laver 2 malerier, det ene til salg, det andet sælges over auktion til et velgørende formål,
Musikstykket skal på en eller anden måde kunne høres når man ser på maleriet – teknikerne må løse det –
Der skal laves en billede show der vises på stor skærm, udstillinger og livet i galleriet igennem de 25 år –”
På billedet ser man Dorte sidde i vores stue og tre malerier str.130×97 cm. som hun fik med til at have i kommision, indtil jeg kommer med de to malerier der bliver udstillet på jubilæumsudstillingen den 7. sep.
I øjeblikket kan man se ca. 6 af mine malerier hænge i Galleri Flintholm på Fyn. Flere af mit Computer Art er også hængt op, indrammet, og klar til salg 🙂
På billedet kan man se en gul tiger, der hænger på endevæggen af det meget store og flotte galleri. I “Glasburet” ser man en stor Peter Brandes skulptur.

Det stærke udtryk der er i tigeren, samspillet af muskler og knogler, og pelsen der med sine striber gør dyrets bevægelse fremad, endnu mere energisk og dramatisk.

I mit maleri kommer den positive, menneskelige livskraft til udtryk i mit arbejde med at udtrykke dyrets livskraft. Tigerens vildskab er en kraft som for enhver pris skal bevares, den skal identificeres, jagtes, trænges op i et hjørne og være drivkraft for følelserne og fantasien.
Det stærke udtryk der er i tigeren, samspillet af muskler og knogler, og pelsen der med sine striber gør dyrets bevægelse fremad, endnu mere energisk og dramatisk.
I mine malerier er det den eksplosive, zigzagstribede penselskrift på lærredet, der beskriver tigeren, et meget vigtigt element, der viser tigerens vildskab og energi.
Med udgangspunkt i dyrets stærke ben, udnytter tigeren al sin iboende kraft og energi til at sætte af, og springe fremad og ud i rummet. Energien forenes med et indtryk af harmoni fordi dyret altid er i en fin balance, hvad enten den springer nedad, ligeud eller opad.
Tigeren kan beskrives som “et symbol på menneskets egen livskraft, det ligger ikke i selve livskraften, men i arbejdet med at opnå den”.
Denne livskraft kommer tydeligst frem i de glade farver, som jeg maler med i højeste potens. Farverne skal bruges lige som en violinist bruger sine strenge. Der kan opnås mange forskellige toner på hver streng ved at formindske eller forlænge strengens længde, så svingningerne bliver hurtigere eller langsommere. På samme måde kan jeg også blande de enkelte farver, til mange toner, der kan udtrykke den positive livskraft.
You must be logged in to post a comment.