Et gensyn med Tigerfrisen

IMG_8585

For et par dage siden havde jeg besøg af den dynamiske Søren Dahl fra radioprogrammet Café Hack.
I 2002 udsmykkede jeg caféen, som er tilknyttet Aarhus teater, med en 15 m. lang frise. Det var rart at høre hvor glad Søren Dahl var, for at se på det store billede, når hans udsendelser blev sendt inde fra caféen, og det gav mig lyst til selv at gense den. I 2007 deltog jeg selv i en af Søren Dahls udsendelser fra Café Hack, men siden da har jeg ikke været på caféen.

Det var en dejlig og super god oplevelse at gense frisen, og samtidig hørte jeg at mange af de gæster der kom på caféen, roste udsmykningen.

I år 1900 åbnede “Theaterrestauranten” på hjørnet, i Aarhus Teaters Bygning. Det var dengang arkitekten Hack Kampman der indrettede lokalerne og maleren/billedhuggeren Karl Hansen-Reistrup udførte en meget lang frise bestående af vilde dyr, som en fresco i hele restauranten. Rummet har i løbet af de sidste 100 år været brugt til mange forskellige formål og det har været en af årsagerne til billedfrisens  undergang. Dog er der bevaret et ca. 3 m. langt og 1 m. højt fragment. Dette forestiller en tiger der står med blikket rettet mod vinranker med drueklaser øverst i billedet.

Efter at have været lukket i mange år, genopstod den gamle teatercafé i 2002 under navnet Café Hack. Det var Arkitekt Mads Møller, fra C.F. Møllers Tegnestue, der genopbyggede den, og den er nu indrettet således at baren er placeret foran en 15 m. lang væg. Fragmentet af den gamle frise er placeret øverst til venstre på væggen og min opgave var at fortsætte frisen med en nyfortolkning, således at den ældre del blev bevaret og integreret i den nye version, på en måde der tydeligt viser hvad der er hvad.

Da jeg malede frisen var jeg optaget af en fortælling af den græske filosof Plutatch, som jeg lod mig inspirere af til dette maleri.

En meget mere uddybende forklaring på dette motiv, kan ses på min tidligere hjemmeside. Klik først på: UDSMYKNINGER og derefter på linket: AARHUS TEATER.

http://www.uffechristoffersen.dk/Dansk/Index_udsmyk.htm

Nye fotos af frisen, taget i denne uge, kan ses på min hjemmeside:
http://www.uffechristoffersen.net/Uffe_Christoffersen/BIENVENUE.html

Jeg ønsker jer en rigtig  en god  sommer,

Mange hilsener

UFFE

 

BILLEDER

Inge-Maria Siersbæk Alexandersen (2)

Hej Uffe

Vi er så heldige at kunne følge dig gennem de mange nyhedsbreve vi modtager, du efterspørger billeder .Vi har et par skønne billeder som vi sætter stører  og stører pris på som tiden går.

Vi har et par skønne billeder som vi sætter stører  og stører pris på som tiden går.

Nyt tigermaleri

Er netop blevet færdigt med et nyt maleri der måler 81×100 cm. Den røde farve på tigerens pande og næseryg er meget aktiv, i forhold til den passive brunrøde, der er i baggrunden. Det gør at tigeren virker levende, samtidig er tigerens krop blevet malet op med grønne og blå penselstrøg, som fremhæver hovedet.

Kan ikke lade være med at tænke på noget jeg skrev ned for et par måneder siden: “At kunne lave farver om til en tiger er godt, men at kunne lave en tiger om til farver, er meget bedre. Det er der hemmeligheden ligger i at kunne male…”

charcoal on canvas

01.Tigers in landscape. 114x146 cm. www.uffechristoffersen.net
01.Tigers in landscape. 114×146 cm. http://www.uffechristoffersen.net
02. Sandokan. 146×114 cm. http://www.uffechristoffersen.net
02. Sandokan. 146x114 cm. www.uffechristoffersen.net
02. Sandokan. 146×114 cm. http://www.uffechristoffersen.net
03. Tiger attack. 146x114 cm. www.uffechristoffersen.net
03. Tiger attack. 146×114 cm.
http://www.uffechristoffersen.net

 

04. Tiger. 146x114 cm. www.uffechristoffersen.net
04. Tiger. 146×114 cm. http://www.uffechristoffersen.net

 

05. Tiger leap. 114x146 cm. www.uffechristoffersen.net
05. Tiger leap. 114×146 cm. http://www.uffechristoffersen.net

 

06. Monarch of the mountains. 146x114 cm.  www.uffechristoffersen.net
06. Monarch of the mountains. 146×114 cm. http://www.uffechristoffersen.net

 

08. Tiger attacking. 146x114. cm. www.uffechristoffersen.net
08. Tiger attacking. 146×114. cm. http://www.uffechristoffersen.net

 

08. Tiger king. 114x146 cm. www.uffechristoffersen.net
08. Tiger king. 114×146 cm. http://www.uffechristoffersen.net

 

 

 

 

 

JUNGLETIGEREN SOM AKVAREL

Tiger attack. 31 x 45 cm. www.uffechristoffersen.net
Tiger attack. 31 x 45 cm. http://www.uffechristoffersen.net

 

Er i dag begyndt på 8 akvareller, der hver måler 31 x 45 cm, og har de samme motiver, som mine Computer Art billeder.
Jeg har først, under stor koncentration, tegnet tigeren op med en sort pensel. Synes det er en stor udfordring, da farven suger straks ind i et det tykke håndlavede akvarelpapir, og er derfor umulig at rette når man har malet sit strøg.

Papiret bliver fremstillet af hør klude, som er absolut ligninfrit for at bevare sin hvidhed. Bliver det med alderen brunt er det ødelæggende for billedet, som det vil blive his man malede på træholdig papir.
Det fineste akvarelpapir er stadig kludepapir. Det er uforandret gennem lange tider blevet fremstillet som håndgjort papir eller bøttepapir, der kendes på sin særlige kant og tillige som regel på vandmærket. Disse papirsorter er stærkere og tåler bedre bøjning end selv de bedste sorter af træcellulose.

Som nævnt er råmateriale hvide linnedklude af hør. bomuld er mindre værdifuldt. Kludene renvaskes og klippes i strimler. Dernæst sønderdeles de i en “hollænder”, der er et ovalt trug med en væg i midten. I denne maskine rives kludenes taver fra hinanden, idet vællingen for hvert omløb i beholderen må passere en roterende tromle med skinner.

Håndgjort papir, bøttepapir, fremstilles ved, at en sigte med messingtrådnet i bunden dyppes ned i stofvællingen. Sigtens kanthøjde bestemmer stofmængden og derved papirets tykkelse. Når vandet er rystet af sigten, lægges det bløde ark på en filtdug. En hel stabel ark presses på én gang fri for overflødigt vand, hvorefter de hænges til tørring.

Det papir jeg bruge er håndlavet her i Frankrig og hedder “Cahier Aquarelle” 400 gr. fremstillet af Moulin de Larroque.

 

 

 

 

AT MALE DET SAMME MOTIV

Photo: www.uffechristoffersen.net
Photo: http://www.uffechristoffersen.net
Min teori er at man, hele sit liv, kan male et glas vand der står på et bord. En er årsagerne er, at det er meget svært og kompliceret at male, da der er så mange hensyn at tage, før at billedet bliver godt. Det lyder umiddelbart  kedeligt, og det er det også før man prøver at male dette motiv, fordi så vil man opleve hvor rigt det er og kan blive.
Der er mange faktorer der spiller ind, dels er der en selv, hvordan man er og bliver gennem livet, som afspejler sig i det man maler.
Dels kan man undersøge hvor rigt vand, glas, og sollys er.
GLAS er jo et meget spænende materiale da glas er et amorft materiale, som oftest overvejende består af Siliciumdioxid.
En vandrehistorie siger, at fordi glas er væske, er dette årsagen til, at en gammel vinduesrude er tykkest forneden, fordi glasset er sunket. Sandheden er, at i gamle dage blev vinduesruder lavet af mundblæst glas som blev klippet op og rettet ud, og derfor blev det fuldt af skævheder.
Tænk på at man har mange glasting og glasskår fra oldtiden.
Moderne glas er såkaldt float-glas, der laves ved, at smeltet sand bliver trukket henover, et flydende tin bad, og derved gør glasset utroligt lige i både tykkelsen, samt i skævheder.
VAND er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk. Det har den kemiske formel H2O, hvilket betyder, at ét vandmolekyle er sammensat af to brintatomer og ét iltatom. Vand findes næsten overalt på jorden, og det er nødvendigt for alle kendte livsformer. Ca. 70% af jordens overflade er dækket af vand.
Netop fordi vand er nødvendigt for livet på jorden, har det altid haft en central rolle i mytologi og folkesagn.
I det gamle Amerika dansede indianerne regndans i tørketider i håb om, at guderne ville bringe dem regnvand, og i Bibelen er der historien om Noahs ark, om en syndflod der truer med at udrydde livet på jorden. Et andet bibelsk eksempel er, da Moses får havet til at dele sig og danne en tør flugtvej, ad hvilken han og hans følge kunne flygte fra Faraos hær.
Nogle kulturer tilbad endda havets gud. Nordboernes havgud hed Njord, romernes Neptun og grækernes Poseidon.
Derudover er vand ét af kelternes tre grundelementer: vand, jord og ild. Det er også ét af de fire klassiske græske elementer: jord, vand, luft og ild, og det er ét af de fem kinesiske grundelementer: vand, luft, ild, træ og metal.
SOLLYS er det ord, man bruger i daglig tale om den synlige del af Solens elektromagnetiske stråling. Sollysets opdeles af os naturligt i ultraviolet sollys, UVA, synligt lys og nærinfrarødt sollys.
Sollys er kilden til al energi i økosystemerne. Den opfanges af klorofylmolekylerne og omdannes igennem fotosyntesen til kemisk energi, som er bundet i druesukker. Planterne bruger selv en betydelig del af den opsamlede energi i deres respiration, men en væsentlig del går ind i fødenettene via planteæderne.
I dag er sollyset meget aktuelt da man efterhånden mange steder ser solcelleanlæg på hustagene. Solceller er den reneste og mest miljøvenlige energikilde, som der findes i dag. Solceller er drevet af sollys, som bliver omsat til el ved hjælp af fotoelektrisk effekt. Ethvert solcelleanlæg har en vekselretter eller en inverter, som omsætter den producerede jævnstrøm til vekselstrøm, som dermed kan bruges i almindelige, private husstande.
Det vigtigste er selve det at male, fordi når man ved at undersøge et emne grundigt, med mange forsøg, så påvirker det også det færdige resultat. Her tænker jeg på den italienske maler og grafiker Giorgio Morandi (1890 – 1964). Hans malerier er kendt for deres mystik i at afbilde tilsyneladende simple emner, som blev hovedsageligt begrænset til vaser, flasker, skåle, blomster og landskaber.
Gennem hele sin karriere, koncentreret Morandi sig næsten udelukkende om stilleben og landskaber, bortset fra nogle få selvportrætter. Med stor følsomhed over for tone, farve og kompositorisk balance, ville han skildre de samme velkendte flasker og vaser igen og igen i malerierne, der var bemærkelsesværdige for deres enkelhed. En produktiv maler, med en produktion af 1350 oliemalerier. Han har også lavet 133 raderinger, og hans tegninger og akvareller er næsten abstrakte. Han forklarede: “Hvad der interesserer mig mest, er at udtrykke hvad der er i naturen, i den synlige verden”, han sagde også: “Intet er mere abstrakt end virkeligheden”