At kunne lave farver om til en tiger er godt, men at kunne lave en tiger om til farver, er meget bedre. Det er der hemmeligheden ligger i at kunne male.
Jeg vil begynde dette nye år med at indbyde jer, med ledsager, til Kunstnergruppen Corners fernisering, lørdag den 21. januar 2017 kl. 11-17 på Sophienholm, hvor jeg deltager med 8 nye malerier. CORNER INDBYDELSE.PDF
Farverne betyder meget i billederne. De spiller en stor rolle når det drejer sig om stemningen og udtrykket i maleriet. Jeg bliver ofte spurgt om, hvorfor jeg giver tigerens øjne forskellige farver. Det er dels for at fremhæve disse og dels fordi det gør øjnene mere stirrende, når de har samme farve.
Kvinder lægger øjenskygge, for at fremhæve og forstærke farven på deres øjne, så de kan fastholde ens blik, se en dybt i øjnene. Det er for at opnå den modsatte effekt, at jeg maler tigerens to øjne med forskellige farver. På den måde bliver de integreret i maleriet på lige fod med de andre farver. Hvis man ser tigeren for dybt i øjnene, opfatter man ikke maleriet. Man bliver hypnotiseret og fastholdt i tigerens blik.
74. Tiger landskab. 33×41 cm. 2016
Sommer-atelier I denne periode står jeg midt i naturen og maler i mit udendørs atelier på Mols. Det består af et hjemmelavet halvtag bygget af granstammer, der er åbent til de tre sider, men hvor mine malerier og materialer er godt beskyttet. Staffeliet står frit under åben himmel, og farverne på maleriet lyser op, og kan ses klart og tydeligt.
“Solskinsbilleder” er min arbejdstitel på den serie billeder jeg arbejder på. Årsagen til titlen er, at jeg kun kan male når det er godt vejr. Når det blæser en halv pelikan, dirrer lærredet, som om der er sat en rystemotor til, for at forhindre penslen i at male det rigtige sted. Øjene, munden og ikke mindst snuden bliver placeret som om det er et portræt malet af Picasso eller Jorn.
Men når solen skinner og det er vindstille, er det super godt og der er sommerfugle, både inde i maven og udenfor, mens jeg står og maler de nye malerier. Det er en frihed jeg oplever når jeg arbejder under det store himmelrum der åbner sig over mig, og min glæde og mit farvevalg bliver selvfølgelig påvirket af sommerens forskellige farver og den stemning jeg er i.
Sti Vi har ca. 8 hektar jord til vores gård her i Nationalparken Mols bjerge, og det meste er beplantet med mange forskellige træsorter, mens resten er dækket af vilde græsarter og blomster.
Da jeg har en meget stærk slåmaskine, som er beregnet til at skære højt ukrudt ned med, har jeg kunne lave en 2 km. lang kondisti der går gennem det kuperede terræn med skov og græsarealer. Så den sti bruger vi flittigt i løbet af dagen og jeg føler at jeg render rundt i et af mine maleriers farver.
Fotos fra stien kan ligeledes ses på min hjemmeside.
Ca. en gang om året rydder jeg op i mit atelier for at starte på et nul punkt. Når atelieret er tomt, starter jeg forfra med at lave skitser til nye malerier. –Det at rydder op er jo for at få et overblik over hvad man laver, så man inden for en kort tid kan komme rigtig i gang igen.
Galeria Krabbe i Sydspanien har inviteret mig til at deltager i en gruppeudstilling på et kunstmuseum i nærheden af deres galleri. Jeg deltager bl.a. med overstående maleri, som hedder “Molstigeren”, måler 81×100 cm. og er malet denne sommer.
Galleriet skriver:
“Vi er meget stolte over at kunne meddele, at Galería Krabbe er blevet inviteret til at udstille på det moderne kunstmuseum, C.A.C., (Centro de Arte Contemporáneo) i Vélez-Málaga. Vi anser det som en anerkendelse af galleriets arbejde.
Galería Krabbe har valgt at vise maleri, skulptur og grafik af 23 kunstnere, som har udstillet i galleriet gennem de sidste 11 år.
Udstillingen har fernisering d.11 september, kl.20:00, og vi glæder os til at dele dette unikke event med jer, så sæt allerede nu kryds i kalenderen.
Udstillingsperioden er: 11.09-08.11-2015
De deltagende kunstnere er:
Paco Aguilar, Christian Bozón, Eugenio Chicano, Carmen Cólogan, Anne Juul Christophersen, Uffe Stadil Christoffersen, José Antonio Diazdel, Jan Ulrik Friis, Gunleif Grube, Luise Haugen, Caroline Krabbe, Dorthe Steenbuch Krabbe, Jacinto Lara, Jytte Møller, Perry Oliver, Francisco Peinado, Antonio Povedano, Fernando de la Rosa, Dámaso Ruano, Antonio Suarez-chamorro, Leif Sylvester, Arne Haugen Sorensen og Antonio Valverde.
C.A.C. Centro de Arte Contemporáneo Francisco Hernández Calle Félix Lomas, 27, 29700 Vélez-Málaga, Málaga. www.cacvelezmalaga.es
Portræt af VIBEKE STORM RASMUSSEN af UFFE CHRISTOFFERSEN 2014
PORTRÆTTET og FARVEN
Maleriet byder konstant på nye udfordringer.
Den seneste opgave har været et portræt af tidligere regionrådsformand Vibeke Storm Rasmussen. Jeg har malet dette portræt på samme måde som jeg har malet mine andre billeder i denne periode: Jeg har hele tiden ændret de forskellige farvelag, og malet de forskellige komplementærfarver oven på hinanden.
Det er utroligt som ansigtet ændrer udtryk, karakter og stemning med de forskellige farver.
Jeg har malet i omkring 50 år, og har ikke kedet mig et eneste øjeblik.
Jeg glæder mig til stadighed over de overraskelser farverne giver ved deres udstrækning på lærredet, og de oplevelser der opstår ved farvekontrasterne. Man kan aflæse de spontane associationer der opstår under arbejdet.
Da jeg boede i København, studerede jeg flittigt Henri Matisse’s malerier fra omkring 1906 på Statens Museum for Kunst. Det jeg var mest interesseret i var, hvordan han brugte sine farver ved hele tiden at arbejde med komplementærfarvernes muligheder.
Matisse lagde næsten altid en komplementærfarve som undermaling til sine farveflader. Det giver farven en dybere klang, og gør den mere levende, da man nogle steder kan se områder, hvor den modsatte farve skinner igennem.
I det berømte billede af “Madame Matisse” ser man kunstnerens hustru med blåsort hår og iført en rød kjole. Baggrunden er på den ene side kold lysegrøn, og den anden side er malet i to forskellige røde farver.
For mange farver – dræber farverne.
En anden kilde til inspiration har været Mark Rothko (1903–1970). Han har i høj grad forstået at begrænse sin palet, og har i yderste konsekvens brugt komplementærfarverne som undermaling for at få de store farveflader i sine malerier til at leve og spænde op mod hinanden.
Jeg har brugt denne metode til at male med komplementærfarverne i mange år til mine tigerportrætter, for på den måde kan jeg blive ved med at male på billedet, lag på lag, indtil jeg er tilfreds med resultatet, og indtil det udtrykker det jeg vil.
Stadie 0
Jeg maler på det rå hørlærred, og begynder med at tegne motivet op med kul.
Kul er godt at arbejde med, fordi jeg kan blive ved med at rette tegningen til, indtil den er klar til farverne.
Derefter maler jeg kulstregerne op med en pastos hvid farve, og for at give disse linier karakter og liv, maler jeg sort ind i den våde farve.
Stadie 1
Ovenpå de sorte penselstrøg har jeg laseret et tyndt farvelag med lærredets kølige farve som baggrund. Denne lasering består af hele farvespektret, men en lysende, gul farve dominerer, der hvor ansigtet træder frem. Herved centreres det vigtigste område i billedet, da det bliver fremhævet af farverne, der i bunden er violette og som derefter stiger op mod ansigtet i rødlige varme nuancer. Denne fordeling af farverne gør, at øjet automatisk søger hen til det gule område i billedet.
Jeg tager altså allerede på dette stadie hensyn til opbygningen i billed-ideen.
Stadie 2
For at bryde den glidende overgang, har jeg malet en klar blå farve i ansigtet, således at dette står i skarp kontrast til resten af billedets farver.
Den blå farve får ansigtet til at ligne en maske, som giver portrættet et vredt udtryk. Det viser at blåt ikke altid er en rolig farve, for det afhænger af, hvordan den bliver brugt i billedet.
Den blå farve i ansigtet skal være klangbund for næste farvelag.
Stadie 3
Oven på den blå farve har jeg derefter malet en varm gul tone.
Det giver fred i billedet, og den blå farve, som ligger under den gule, giver farven liv. Personen ser nu koncentreret og fattet ud, og ansigtet er i harmoni med omgivelserne.
Stadie 4
For at billedet ikke udelukkende skal bestå af varme farver, har jeg derefter malet ansigtet med en kold lys grøn farve, der klinger fint som kontrast til baggrunden, men som iøvrigt er i modsætning billedets helhed.
Stadie 5
Ovenpå ansigtets kølige farve har jeg lagt endnu et gult farvelag, som gør, at personen nu fremstår som venlig og rolig.
Stadie 6
For at gøre baggrunden mere levende har jeg malet den ene side, som er varm orange, over med en kold lysegrøn farve. Det bevirker, at billedets røde nuancer træder endnu stærkere frem. På den anden side af hovedet maler jeg derefter en kold rød farve der virker som baggrund, og som er komplementær til den grønne på den anden side af hovedet.
Stadie 7
I det færdige billede spiller alle farverne sammen for at skildre et menneske sammensat af alle de aspekter, som en levende og aktiv person består af.
UFFE CHRISTOFFERSEN 
You must be logged in to post a comment.