Jeg maler på det rå hørlærred, på fransk kaldes det “Lin Fresque”. Hørrets naturlige farve er en neutral grund som giver mig mulighed for at tegne motivet op med kridt. Kridt er godt at arbejde med, fordi jeg kan blive ved med at rette tegningen til, indtil den er klar til farverne. Derefter erstatter jeg kridtstregen med tegnekul, som “æder” sig mere ind i lærredet og virker mere naturligt da det er tigerstriber og lange blade jeg maler.

Jeg laver altid et stort forarbejde til mine billeder, da jeg synes at udtrykket bliver stærkest og klarest, når jeg har lavet masser af skitser inden jeg påbegynder mit arbejde. Derfor har jeg altid en klar ide, mit “hvem, hvornår og hvorfor, hvordan og hvor meget” og en arbejdstegning til mine billeder. –Der sker nok af overraskelser, ændringer og nye ideer, under selve maleriets forløb som jeg skal tage stilling til.

Derfor er det godt at skrive om de forskellige forløb som projekterne kommer igennem. I dette tilfælde hedder projektet “The Jungle Tiger”:

Den eksplosive, zigzagstribede sorte skrift på lærredet er, for mig, et meget vigtigt element. Det er den der viser tigerens vildskab og energi. Det er denne dynamiske skrift der bedst udtrykker tigerens karakter, ligegyldig hvilken vinkel tigeren ses fra, eller hvor tæt på eller fjern den er.
På denne måde kan jeg få de flotte striber som dyret har, til at indgå i mit maleriske udtryk. De lange striber giver et dynamisk udtryk og samtidig beskriver de dyrets volumen. Disse striber er også med til at give billedet en rytme således at dyret indgår i helheden, med baggrundens lange bambusblade, som en naturlig følge.
De sorte kulstreger, synes at svæve en lille smule foran og bagved
lærredets flade, og kan siges at “omskrive det tomme” og dermed skabe tigerens form og rummet i billedet.

Billedserien “THE JUNGLE TIGER” handler om energi. Ren naturenergi som den kommer til udtryk i et af de vildeste af rovdyrene, tigeren og dens dynamiske bevægelser.

PS: Maleri har meget med filosofi at gøre og omvendt.

Den franske filosof, Merleau Merleau-Ponty (1908-1961) spørger: Når linjen ikke kun fremstiller den fladebestemte gengivelse, men både går ind i og ud foran billedplanet, hvor befinder den sig så egentlig?
Når Maurice skriver om stregen, som svæver en lille smule foran og bagved den flade, “som den behændigt betjener sig af”, så iagttager han den, når den for eksempel “omskriver det hvide” og dermed undertiden skaber volumen og planer.
I en over-tydelig form ser man det i Matisse’s pennetegninger, hvor han alene ved linjens omskrivende virkning fremstiller objekternes volumen og deres foran/bagved, altså billedets rumlige planer. Det er i sig selv en forunderlig virkning.

Det var bare et lille eksempel om en streg