Ægcelle er en kvindelig kønscelle (gamet), som efter befrugtningen bliver ophav til et nyt individ. Når en pige bliver født, har hun i hver æggestok (ovarium) nogle hundrede tusinde ægceller. Derefter dannes der ikke nye ægceller. I mandens testikler dannes der imidlertid nye kønsceller i enorme antal helt fra puberteten til døden. Begge kønskirtler (gonaderne) har deres embryonale ophav i det intermediære mesoderm.

Faktaboks

Også kendt som

oocyt (latin)

Ægcellen hos mennesket er en kvindelig kimcelle, som efter modning løsner fra æggestokken og bliver fanget op af æggelederen (ægløsning). I æggelederen bliver ægcellen liggende i et par døgn og kan møde sædceller. En af disse kan trænge ind i ægcellen og befrugte den. Den befrugtede ægcelle (zygote) danner efter celledeling et embryo, som efter otte graviditetsuger hos kvinden udvikles til et foster.

Æggestokkene ligger på hver side i bækkenhulen, med form og størrelse som en stor, fladtrykt drue, cirka tre–fem centimeter lang og omkring én centimeter tyk, og består af ægceller og hormonproducerende celler. Ved gennemskæring af æggestokken viser snitfladen en bark- og en marvzone.

Follikler

Ægcellerne ligger i æggestokkens yderste lag eller bark (cortex). Rundt om ægcellen ligger der et lag celler – først flade, siden kubiske – som adskiller den fra æggestokkens øvrige celler og som producerer østrogene hormoner.

Hver ægcelle med omgivende celler kaldes en follikel. Før puberteten gennemgår folliklerne ingen forandring (de er primærfollikler), og de producerer kun en lille mængde hormoner (østrogener). Omkring det tolvte leveår vil hypofysen i stadig stærkere grad udskille hormoner (gonadotropiner), som virker specifikt på æggestokkene.

Ægløsning

Under indflydelse af gonadotropinet FSH (follikelstimulerende hormon) modnes der æg i æggestokkene, ét æg er særligt modtageligt for denne stimulering og kaldes den dominante follikel.Det er denne ægcelle, der bliver denne cyklus' ægløsning. Cellelaget rundt om ægget begynder at vokse, og hormonproduktionen tiltager. Der dannes da væske mellem cellerne. Væsken danner en væskefyldt blære, hvor ægcellen ligger op ad væggen, omgivet af et cellelag. En sådan blære blev først beskrevet af den hollandske forsker Reinier de Graaf (1641–1673) og kaldes Graafs follikel efter ham.

Efter omkring 14 dages udvikling er den blevet så stor, at den kan iagttages som en frembuling på æggestokkens overflade. Mellem tolvte og fjortende dag i menstruationsperioden begynder hypofysen at afgive et andet gonadotropin, som også er vigtigt for æggestokken, det såkaldte luteiniserende hormon (LH). Når der er en vis mængde af FSH og LH i blodet, brister ægfolliklen, og ægcellen frigøres. Denne proces kaldes ægløsning (ovulation). Ægcellen, som i cirka 24 timer, er egnet til at blive befrugtet, forsvinder ikke i bughulen, men bliver opfanget af de frie dele på æggelederne (tuberne), kaldet fimbria. Så snart Graafs follikel brister, omdannes den omgivende cellebræmme til en kirtel, kaldet det gule legeme (corpus luteum).

Efter at ægget har løsnet sig, ændres hormonproduktionen i hypofysen. Hvis ægcellen ikke bliver befrugtet, vil det gule legeme gå til grunde efter cirka 14 dage. Det gule legeme bliver erstattet af bindevævsceller og vil efterhånden skrumpe ind. Dette område, som nu bliver blegt på grund af mangel på blodkar, kaldes det hvide legeme (corpus albicans). Sådanne hvide legemer på æggestokken sammen med en ujævn overflade er et bevis på, at ægløsninger har fundet sted.

Omtrent samtidig med den første ægløsning, men ofte allerede tidligere, altså allerede uden at ægløsning har fundet sted, optræder den første menstruation som et kendetegn på kønsmodenhed.

Ægcellens udvikling

Ægcellen gennemgår en udvikling, som er hormonreguleret. Den omfatter både cellevækst og halvering af cellens oprindelige kromosomtal (meiose). I udgangspunktet har ægcellen 46 kromosomer. Ved befrugtning har cellen 23 kromosomer. Første meiosedeling starter allerede i fosterlivet. På et bestemt trin standser den, for derefter at gå over i en lang hvilefase. Den afsluttende del af første meiosedeling finder først sted i kønsmoden alder afstemt i forhold til menstruationscyklus. Anden meiosedeling sker i ægcellen efter at ægløsningen har fundet sted.

Under udviklingen fra primærfollikel til moden follikel vil ægcellen i sin helhed blive større. De hormonproducerende celler omkring deler sig og danner en flerlaget kappe af celler. Efter en vis tid åbner der sig en spalte mellem disse celler, som udvider sig til et blæreformet rum (antrum) fyldt med klar væske. En moden follikel har en diameter på 15 til 20 millimeter. Ægcellen sidder nu excentrisk i folliklen, hæftet til follikelvæggen ved en knop af granulosaceller.

Under ægløsningen brister follikelvæggen, og ægcellen, omgivet af granulosacellerne, løsnes og kan fanges op af æggelederens fimbria, der fungerer som fangarme. I æggelederen vil kransen af granulosaceller gradvist forsvinde. Ægcellen bliver derved kun omgivet af en slimet transparent hinde (zona pellucida), som sædcellerne kan hæfte sig til. Normalt formår kun én sædcelle at trænge helt ind i ægcellen og befrugte den. Når det er sket, vil den geléagtige hinde blive uigennemtrængelig for de øvrige sædceller, som omgiver ægcellen.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig