foster

Føtal betyder 'det som har med fosteret at gøre'. I føtalperioden er organsystemerne anlagt, og perioden frem til fødslen er primært en vækstperiode, hvor der ikke dannes nye strukturer. Det er nu særligt krop og lemmer, som vokser, således at hovedets andel af længden hos det nyfødte barn bliver reduceret til en fjerdedel.

Ved udgangen af tredje fostermåned (9.-12. uge) er de fleste knogler begyndt at forbene sig. De ydre kønsorganer er allerede fra niende uge udviklet så meget, at man kan skelne mellem mandlige og kvindelige fostre. Øjenlågene dannes i tredje måned og vokser sammen over øjnene. De åbner sig først igen i syvende eller ottende måned. I den samme periode dannes neglene, og de første hår spirer. I løbet af de næste par måneder dækkes det meste af fosterets krop af fine uldhår (lanugo). Disse forsvinder igen før fødslen.

Den tynde, uforhornede hud er gennemsigtig og derfor stærkt rød. Den er også ganske rynket, fordi fedtaflejringen i underhuden først begynder i sjette til syvende måned, og fosteret forbliver magert helt frem til graviditetens sidste uger. I sjette måned dækkes huden af et beskyttende lag af fosterfedt, som består af talg og afstødte hudceller.

15-20 % af alle graviditeter, hvor kvinden er klar over, at hun er gravid, ender med spontan abort. Man anslår dog, at måske op mod halvdelen af alle graviditeter ender i spontan abort, da mange sker så tidligt at kvinden endnu ikke er klar over, at hun er gravid. Mange af disse spontane aborter skyldes genetiske fejl. Disse kan være opstået under dannelsen af kønscellerne, eller da det befrugtede æg delte sig, men de kan også være arvelige. De skyldes i så fald fejl ved et arveanlæg hos forældrene eller en kromosomafvigelse (translokation) hos én eller begge af forældrene.

Den mest kritiske periode i fosterudviklingen er de første otte til ti uger, da det er her gastruleringen sker, som danner de tre kimlag (kimblade), og fosterets organsystemer og lemmer efterfølgende anlægges. I denne periode er fosteret mest følsomt for skadelige påvirkninger udefra, påvirkninger som forstyrrer cellernes funktioner og hæmmer udviklingen.

Der findes ingen klar grænse for, hvornår et menneskefoster regnes for at være levedygtigt uden for livmoderen, da fremskridt inden for medicin fortsat skubber denne grænse nedad. WHO har angivet udgangen af 22. uge eller en fødselsvægt over 500 gram som grænse for registrering af fødsel.

Ved beregning af fostrets alder og det omtrentlige fødselstidspunkt går man ud fra sidste menstruations første dag og tæller 40 uger (cirka ni kalendermåneder) frem, således at graviditetens varighed bliver cirka 280 dage. Dette er den almindelige praksis, men i virkeligheden er fosteret et par uger yngre, da befrugtning sker ca. 14 dage efter sidste menstruations første dag. Det fuldbårne foster kommer altså til verden, når det er cirka 38 uger gammelt i hvad der regnes som graviditetsuge 40.

• graviditet
• embryo
• medfødte misdannelser
• perinatalfysiologi
• fødsel
• fosterudvikling