Granulosaceller er epithelceller, der dannes i Graafs follikler i æggestokkene. De danner cellens stratum granulosum og udvikler sig fra primærfollikel til sekundærfollikel under påvirkning af gonadotropiner (især FSH) fra hypofysen. Granulosacellerne danner en væske (liquor folliculi) under modningen til tertiærfollikel. Efter ægløsningen omgiver en del af granulosacellerne ægcellens zona pellucida, hvor de som corona radiata producerer østradiol. De resterende granulosaceller i æggestokken danner det gule legeme (corpus luteum) og producerer progesteron.

Faktaboks

Etymologi
Granulosa kommer fra latin granum 'korn'.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig