aerobic

I løbet af 1970'erne tog Jacki Sorensen Coopers træningsprogram og satte det til musik. Aerobic i dens oprindelige form var født. Efterfølgende udgav Sorensen i 1979 bogen Aerobic Dancing og i 1983 Jacki Sorensens Aerobic Lifestyle Book.

I 1985 blev Jacki Sorensen tildelt brancheorganisationen IDEA's første Lifetime Achievement Award, en pris, der anerkender personer, der har ydet betydningsfulde bidrag til aerobic- og fitnessindustrien. Et år senere blev hun optaget i Club Industry's Hall of Fame.

Andre opdagede hendes programmer med den dynamiske træning og udformede egne aerobicprogrammer. Programmerne var mere eller mindre danseprægede. Nogle af de mest populære bestod af enkle trin, der var let tilgængelige for et bredt publikum. Pludselig kunne ikke-dansere og ikke-gymnaster være med.

Også skuespilleren Jane Fonda opdagede aerobic og lancerede i 1981 sine egne programmer, som hun markedsførte i bogen Jane Fonda's Workout. Udtrykket workout bliver brugt i flæng om enten aerobic eller styrkeudholdenhedstræning. Jane Fonda promoverede begge dele, også i sit træningscenter i Beverly Hills.

Jane Fonda tilskrives en stor del af æren for, at aerobic bredte sig over store dele af verden. Hendes status som stjerneskuespillerinde betød, at det hun beskæftigede sig med og promoverede, var der meget stor interesse omkring og et kæmpe publikum til.

Hun blev tildelt brancheorganisationen IDEA's Lifetime Achievement Award i 1987. Hendes aerobicvideoer, der startede med Jane Fonda's Workout (1982), blev solgt i over 17 millioner eksemplarer og var med til at gøre aerobic populært på verdensplan.

Filmen Perfect (1985) med stjernerne John Travolta og Jamie Lee Curtis var ingen blockbuster, men den formåede også at skabe øget international interesse omkring den nye træningsform, der med 'hi-energy-musik og energiske bevægelsesserier i sammenligning med motionsgymnastik virkede næsten eksotisk.

I filmen er Travolta og Curtis henholdsvis undersøgende journalist og aerobicinstruktør i fuld gang i aerobicsalen. Træningen i filmen og i aerobicsale over hele verden foregik i stramtsiddende, sparsomt og farverigt aerobictøj komplet med pandebånd, benvarmere og matchende Reebok Princess-sko.

Tøjet var en attraktion i sig selv, fordi det fik enhver til at føle sig som stjerner i en times tid, og det var i høj grad med til at påvirke moden i 1980'erne.

I starten foregik aerobic især med løb, hop og spring, såkaldt high impact; med høj belastning på knogler og led, ca. 2-3 gange kropsvægt under hver landing. De mange gentagne hop betød, at mange deltagere, der lagde for hårdt ud, bl.a. fik ondt i ryggen eller skinnebensproblemer.

Efter få år kom der et parallelt tilbud, low impact, hvor trinene var uden løb og hop, med variationer af gang og modificerede high impact-trin. Impact var lavere, omkring 1½ kropsvægt.

De nye programmer nedbragte graden af impact, men for at få pulsen op, var der mange dybe benbøjninger og sideværts bevægelser, hvilket betød, at især begyndere fik ømme eller smertende knæ af træningen.

Det førte til en kombineret form, highlow, med en jævn blanding af high impact- og low impact-trin, der havde til formål at variere belastningerne og mindske graden af impact og ensidige bevægelser. Det blev en succes, og highlow er den form for aerobic – eller puls, som det også kaldes nu – der er mest udbredt nu.

I midten og slutningen af firserne kom der endnu flere aerobictilbud. Aerobic med latinamerikanske rytmer, salsa aerobic eller latin aerobic, til hiphop, funk aerobic og cardiofunk.

Alle de nævnte aerobicformer foregik uden redskaber, men i 1989 ændrede billedet sig: Stepbænken og stepaerobic (steptræning) blev i de næste par år den dominerende holdtræningsform på verdensplan.

Parallelt med aerobicholdene var der siden 1982 også muskeltræning i aerobicsalene. I starten især stående og liggende kropsvægtøvelser, der foregik som styrkeudholdenhedstræning med mange gentagelser. Holdene havde navne som muscle definition, bodyshaping, bodytoning, full exercise, abs of steel, buns of steel m.fl.

Hurtigt blev det populært at bruge lette håndvægte samt ankelvægte og håndsledsvægte og små fitnesselastikker. Senere kom også bodybaren til, en lille vægtstang med fast vægt på 5-10 kg.

I 1990'erne revolutionerede Les Mills Body Training Systems workout-træningen med konceptet BodyPump, der bragte vægtstænger og skiver ind i aerobicsalene. Samtidig kom der også tungere håndvægte til. Fra da af var da både mulighed for styrkeudholdenhedstræning og reel styrketræning.