narkotika

Ifølge Lov om euforiserende stoffer inddeles narkotika i fem grupper, A, B, C, D og E, der behandles administrativt forskelligt.

Gruppe A omfatter midler, der kun med særlig tilladelse må indføres i Danmark, fx cannabis, opiumsvalmue (bortset fra dens birkesfrø), heroin og LSD.

Gruppe B omfatter amfetamin, kokain, morfin og lignende stærkt virkende, smertestillende lægemidler, fx metadon, ketogan, fentanyl og petidin, samt endelig psykedeliske stoffer, fx designer drugs, MDMA, phencyclidin, meskalin og psilocybin. Lægemidlerne i denne gruppe må kun udleveres fra apotek efter ordination på særlige recepter, der i kopi fremsendes af apotekerne til den lokale embedslæge med henblik på særlig kontrol.

Gruppe C og D omfatter kodein og andre mindre kraftigt virkende smertestillende lægemidler, fx buprenorfin og pentazocin, som ligesom lægemidlerne i gruppe E kun må udleveres én gang på en recept, der ikke kan påføres tilladelse til flere udleveringer.

Gruppe E omfatter sovelægemidler (hypnotika) og angstdæmpende lægemidler (anxiolytika), fx benzodiazepiner af typen Stesolid®.

I Straffeloven § 191 anvendes begrebet "et særligt farligt eller skadeligt stof", hvilket har betydning for strafferammen ved narkotikaforbrydelse. På basis heraf kan narkotika opdeles i "hårde", fx morfin, heroin, kokain, amfetamin, MDMA mfl., og "bløde" narkotika, fx cannabis.

Opiumvalmuen har været dyrket i Sydvestasien i århundreder; den har traditionelt været brugt lokalt som medicin og i et begrænset omfang som rusmiddel, men i løbet af 1970'erne blev den en betydelig afgrøde i det nordvestlige Pakistan. Den opium, der i den periode blev produceret, blev primært konsumeret i regionen, men i stigende omfang blev opium smuglet gennem Iran og Tyrkiet via den såkaldte Balkanrute til det voksende europæiske marked. I begyndelsen af 1980'erne steg opiumproduktionen i Pakistan voldsomt, fordi øgede mængder blev efterspurgt som råmateriale for heroinproduktionen til det voksende internationale marked. Der opstod dog også hurtigt et betragteligt hjemmemarked; inden slutningen af årtiet havde antallet af heroinmisbrugere i Pakistan rundet en million.

I løbet af 1980'erne ekspanderede opiumproduktionen også voldsomt i Afghanistan. På grund af den langvarige krig bortfaldt den centrale styring og kontrol i landet, hvorefter producenterne kunne virke uhindret. Kunstvandingssystemerne og den traditionelle landbrugsproduktion blev ødelagt i mange områder, og i stedet udvikledes på regionalt plan en krigsøkonomi centreret omkring opiumproduktion og -handel, som finansierede våbenkøb og fortsat krigsførelse. Fra midten af 1990'erne og frem til i dag har Afghanistan været verdens førende opiumproducent. FN anslog i 2021, at over 85 % af verdens ulovlige opiumsproduktion stammede fra Afghanistan, herunder omkring halvdelen fra den sydlige Helmand-provins.

I takt med det voksende forbrug af kokain i 1980'erne i USA og i mindre grad Europa fik den latinamerikanske kokainproduktion stigende betydning. Kokaplanten blev oprindeligt fortrinsvis dyrket i Bolivia og Peru. Fra midten af 1990'erne bredte kokadyrkningen sig til Colombia, der siden har været verdens største producent af kokain. Kampen mod de colombianske narkokarteller har betydet, at narkohandlen, der tidligere var centreret på få meget store narkokarteller, er blevet spredt ud på flere mindre organisationer, ligesom især de mexicanske narkokarteller har styrket deres position.

Med sine enorme økonomiske resurser er narkotrafikken den måske vigtigste kilde til korruption inden for de politiske institutioner og offentlige myndigheder i Latinamerika, især politi, militær og justitsvæsen. I flere lande opfattes den som en direkte trussel mod statens sikkerhed, især i Colombia, hvor narkokartellernes "krig" mod myndighederne har kostet tusinder af dødsofre.

Udenrigspolitisk har trafikken domineret især Andeslandenes og Mexicos forhold til USA; ofte er USA's prioritering af politimæssige og militære midler til bekæmpelse af problemet stødt sammen med de latinamerikanske staters støtte til en strategi, som lægger større vægt på en begrænsning af narkomisbruget i aftagerlandene og støtte til dyrkelse af alternative afgrøder i de kokaproducerende lande.

I mange religioner har rusmidler været anvendt eller anvendes stadig som led i ritualer eller som individuel oplevelsesformidler af bevidsthedstilstande med religiøs dimension. De orgiastiske sider af en kulthandling eller den mystiske sammensmeltning med det guddommelige kan formidles eller understreges af bevidsthedsudvidende stoffer. Der kan dog også være tale om en mere symbolsk indtagelse, fx i vinen som element i den kristne nadver; eller der kan omvendt være forbud mod rusmidler, som det fx er tilfældet i islam, og som det i historiens løb har været praktiseret i mange kristne miljøer.

• alkohol (religion og kult)
• hallucinogener
• international narkokriminalitet
• smugling af kokain
• smugling af heroin
• Den Gyldne Trekant
• narkotikaforbrydelse