MDMA

MDMA virker ved at øge niveauet af visse signalstoffer i kontaktområder mellem nerveceller (synapser) både inden for og uden for centralnervesystemet. MDMA øger især niveauerne af katekolaminer og serotonin. Katekolaminer er en fællesbetegnelse for signalstoffer som adrenalin, noradrenalin og dopamin.

Øgning i disse signalstoffer forklarer virkningerne af MDMA:

• centralnervøs stimulering: øget vågenhed, øget selvfølelse og nedsat appetit
• rusfølelse: hævet stemningsleje og kritikløshed
• sammentrækning af blodårer (vasokonstriktion), hurtig puls, blodtryksstigning
• store pupiller (pupildilatation)
• høj legemstemperatur (hypertermi)
• illusioner, hallucinationer og forbigående psykotiske reaktioner, især ved høje doser

MDMA blev syntetiseret i 1910'erne men blev ikke godkendt som et officielt lægemiddel. I 1960'erne og 1970'erne blev stoffet i nogen grad brugt som medikamentel støttebehandling i tillæg til psykoterapi. MDMA blev forbudt i USA i 1985 og i Schweiz i 1993. Efterfølgende er der blevet udført et mindre antal kontrollerede forsøg på de medicinske virkninger af MDMA. Et af dem konkluderede med, at MDMA kan have effekt i psykoterapeutisk behandling af posttraumatisk stresslidelse (PTSD), og to opfølgningsstudier har antydet, at risikoen forbundet med sådan behandling er lav.

MDMA forekommer normalt i tabletform og indtages følgelig gennem munden. MDMA har en halveringstid på seks til ti timer, muligvis kan der forekomme større variationer. Efter en MDMA-rus, især hvis den er langvarig, vil der normalt komme en periode med træthed, døsighed og tristhed. Dette benævnes "suicide tuesday" på grund af den depressive tilstand, man kan opleve efter at have festet med brug af MDMA i weekenden, idet der har været et forbrug af hjernes serotonin.

Risikoen ved engangsbrug af MDMA er først og fremmest knyttet til rusvirkningerne, herunder fx ulykker med mere. Ulykkesrisikoen er særligt øget, hvis rusen giver illusioner og hallucinationer, det samme vil være tilfældet for voldsanvendelse under rus. I højere doser kan MDMA give livstruende medicinske komplikationer med blandt andet hjerneblødning, hjerterytmeforstyrrelser og hypertermi med deraf risiko for multiorgansvigt. Sådanne komplikationer kan også optræde nogle gange ved brug af almindelige rusdoser.

En anden risiko ved at bruge MDMA er den store variation, der er af stoffet i de forskellige tabletter, hvilket øger risikoen for overdoser.

Der er få unge i Danmark, der bruger ecstasy som rusmiddel. I aldersgruppen af 16-24-årige har 4,1% på et tidspunkt prøvet at tage ecstasy. Brugen af ecstasy er markant større blandt unge mænd end blandt unge kvinder.

• rusmiddelafhængighed
• rusmidler

• Sundhedsstyrelsen: Alt om stoffer; MDMA