LSD er et hallucinogent rusmiddel, som tidligere også har været forsøgt anvendt medicinsk. I løbet af 2000-tallet har der været en fornyet interesse for brugen af LSD i psykiatrien.

Faktaboks

Etymologi

LSD er en forkortelse af lysergsyrediethylamid

Også kendt som

lysergid

LSD's virkningsmekanisme

LSD kan påvirke en række forskellige signalstofsystemer i hjernen. Hovedvirkningerne af stoffet er knyttet til dets sammensatte påvirkning af synapser i centralnervesystemet, som benytter serotonin som signalstof. Denne påvirkning kan forklare virkninger som forvrængning af sanseindtryk, illusioner og hallucinationer. Illusionerne og hallucinationerne vil hyppigst omfatte synet, men kan også optræde som høre-, lugte-, smags- og berøringsillusioner/-hallucinationer.

Forskellige sanseindtryk kan opleves at gå over i hinanden, det vil sige, at man "ser" musik eller "hører" farver. Oplevelsen af ændrede sanseindtryk kan variere stærkt fra gang til gang. Tankekontrollen kan også forstyrres i en grad, så der nærmest opstår en akut psykose. Andre virkninger er rusfølelse med hævet stemningsleje og kritikløsthed, kvalme, opkastninger, sammentrækning af blodårer, hurtig puls, blodtryksstigning, udvidelse af pupillerne, rystelser og temperaturstigning.

Anvendelse

I 1950'erne og 1960'erne blev effekten af LSD mod angst, depression og anden rusmiddelafhængighed undersøgt i kliniske studier. Resultaterne var ikke tilfredsstillende, og forsøgene blev opgivet. Efter udbredt misbrug af stoffet klassificerede FN LSD og andre psykedeliske stoffer som stoffer med misbrugspotentiale og mulighed for alvorlige negative sundhedseffekter. I dag foregår der dog kliniske studier på, om LSD kan have en fremtidig plads i angstbehandling.

LSD som rusmiddel

LSD bruges i dag først og fremmest som et ulovligt rusmiddel. Det kan indtages ved injektion og rygning, men først og fremmest ved indtagelse gennem munden. Virkningerne efter peroral indtag begynder at indtræde kort tid efter indtagelse og når maksimal effekt efter to til fire timer. Den totale varighed af en enkelt LSD-rus kan være fra otte til 24 timer. Virkningerne ved gentagen dosering vil være reduceret og kan nærmest forsvinde, hvis LSD bruges flere dage i træk.

Risici ved brug af LSD

Risici ved brug af enkeltdoser af LSD er knyttet til rusvirkningerne, som kan forårsage, at en påvirket person fx kan komme ud for ulykker. Dette skyldes ændrede sanseoplevelser, som også kan virke ubehagelige og skræmmende, også kaldet "bad trips". Kortvarige psykotiske tilstande kan også opstå som et resultat af LSD-rus. Voldsanvendelse og selvpåførte skader er rapporteret under rusen.

Ved almindelige brugerdoser anses LSD som lidt skadelig for kroppen. Rene overdosedødsfald synes ikke at være rapporteret for LSD, men alvorlige og akutte medicinske tilstande er forekommet i nogle tilfælde efter indtagelse af meget store doser. Gentagen brug af LSD fører til udtalt tolerance, så den mister effekt ved gentagen brug, selvom man øger doserne. LSD anses som lidt afhængighedsskabende, selvom nogle brugere rapporterer en vis grad af afhængighed. Brug af LSD kan efterfølges af senere flashbacks, men dette er formentlig en usædvanlig komplikation ved rekreativ brug.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig