Det var ikke kun unge mænd, som havde betalt prisen i 1. Verdenskrig. Også mange unge kvinder havde ydet en indsats i krigen eller var blevet ansat til at udføre det arbejde, som soldaterne, der kæmpede på slagmarken, havde forladt på hjemmefronten. Det medførte en stigende uafhængighed og mulighed for at gøre sig gældende på arbejdsmarkedet; dette blev yderligere forstærket af det store antal dræbte unge mænd. De unge kvinder havde vanskeligere ved at finde en partner og blive gift og var i højere grad end tidligere generationer nødt til at forsørge sig selv.
I den tabte generation oplevede kvinderne således en større politisk frihed, fx i form af stemmeret og adgang til flere uddannelsesinstitutioner – og i nogle vestlige lande også gradvis større social og seksuel frihed.
Mange forbinder generationen med de brølende 20’eres (roaring twenties) blomstrende kulturelle og sociale liv, der udspillede sig i pulserende storbyer som Berlin, Paris og New York, hvor jazzmusik, biografer, natklubber og fortovscaféer dannede rammen om et frisindet bohemeliv.
For nogle i den tabte generation blev dyrkelsen af det udsvævende storbyliv en måde at overleve krigens traumer og 1920’ernes politiske og økonomiske kriser.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.