En bikini-toast er en varm sandwich af tynde skiver brød fyldt med trøfler, ost og lufttørret skinke (fx serranoskinke). Bikini-toast bliver stegt sprød i olivenolie.
Navnet bikini-toast stammer efter sigende fra dansestedet Sala Bikini (Bikini Concert Hall), der åbnede i 1953 i Barcelona. Toasten er en variation over den franske croque-monsieur; på Sala Bikini lavede man sandwichen tyndere og mere kompakt.
Bikini-toasten blev en klassisk streetfood servering på de fleste catalanske snacksteder og er nu at finde over hele verden.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.