bordhimmel

Fra senmiddelalderen og frem var det kutyme ved de vesteuropæiske hoffer, herunder i Danmark, at anbringe forskellige slags himle af stof umiddelbart over magtens mænd og kvinder, når ceremonier eller fester skulle afholdes. Himle blev brugt både udendørs og indendørs. I forbindelse med kongelige kroninger, hyldninger, bryllupper og begravelser kunne en himmel fx bæres i procession på stænger, hvile på faste søjler eller hænge ned fra loftet. Himlene markerede derved placeringen af de vigtigste tilstedeværende personer.

Typisk blev en bordhimmel brugt under hoffernes tafler til at indramme de fineste pladser ved højbordet, hvor kongen og dronningen eller prominente gæster havde deres sæde. Helt lavpraktisk skærmede en bordhimmel mod træk og holdt maden fri for støv, der kunne drysse fra loftet, men dens vigtigste formål var af symbolsk karakter. En bordhimmel skulle i lighed med andre værdighedssymboler højne magtens prestige og anseelse. Himle af stof kendes tilbage fra oldtidens herskerkult, hvor de symboliserede himmelhvælvet og betonede herskerens gudelignende status som universets omdrejningspunkt.

I modsætning til tronhimlen, der fortsatte med at finde ceremoniel eller repræsentativ anvendelse ved hofferne helt frem til nutiden, gik bordhimlen stort set af mode i løbet af 1700-tallet.

Herhjemme er brugen af himle over borde især historisk knyttet til det såkaldte rejsekongedømme, således som denne politiske regeringsform praktiseredes forud for enevældens indførelse i 1660.

Når konger eller udenlandske gesandter skulle modtages rundt om på rigets spredte slotte og kongsgårde, der tjente som skiftende opholdssteder for datidens omrejsende elite, blev lokale håndværkere rutinemæssigt sat i arbejde med at fremstille interimistiske rammer af træ, hvorpå himle (ofte i de historiske kilder betegnet som tapeter) kunne fæstnes med søm eller nål og tråd.

De midlertidige himle blev typisk både anbragt over borde og senge (se boligens tekstiler), mens væggene ofte på samme tid smykkedes med fornemt klæde eller vævede tapeter (også kaldet gobeliner). Dermed kunne de kongelige sale og opholdsrum, der i ubeboede stunder kun var sparsomt møblerede, fremstå med ekstra værdighed og pragt ved de rejsendes ankomst.

I lighed med tronhimlen, der almindeligvis hævede sig højt over herskerens trone i et audiensgemak, bestod en bordhimmel typisk af en fra loftet hængende eller på væggen fæstnet, horisontalt udstrakt himmel med kappe (også kaldet tagstykket), hvortil der ofte knyttede sig et vertikalt orienteret rygstykke. Himmel og kappe var som regel monteret på en ramme af træ, hvorfra rygstykket kunne hænge løst eller stives af med brædder.

De anvendte tekstiler, som helt dækkede den bærende trækonstruktion, kunne blandt andet bestå af fløjl og andre kostbare silkestoffer dekoreret med mønstre eller broderede motiver (se broderi). Særligt fine bordhimle (og tronhimle) blev undertiden udført som billedvævning (gobelinteknik) og smykkedes med symboler og fortællende billeder. I detaljerne fulgte form og stil generelt den herskende mode i den periode, hvori den enkelte bordhimmel blev skabt.

Det eneste bevarede eksempel på en egentlig bordhimmel, der blev formgivet med det specifikke formål at pryde herskerparrets plads ved et højbord, er Frederik 2.’s bordhimmel. Denne bordhimmel blev i årene 1585-86 fremstillet i Helsingør af indkaldte flamske vævere til brug i Dansesalen på Kronborg. Ifølge en kontrakt fra 1585 skulle maleren og tapetmageren Hans Knieper med afsæt i et tegnet forlæg, som kongen allerede havde godkendt, lede arbejdet med at væve et rygstykke med en himmel over vort bord på den store sal (“ein Rugstück mit einem Himmell vber Vnsern Tisch auff dem grossen Sale”).

Dette fornemme eksempel på nederlandsk billedvævning fra renæssancen, der er tilvirket af uld, silke og tråde af guld og sølv, blev taget som svensk krigsbytte under den anden af Karl Gustav-krigene (1658-60) og befinder sig nu på Nationalmuseum i Stockholm. Bordhimlens rygstykke og himmel, hvortil hører en kappe i flere dele, er rigt dekoreret med heraldik, valgsprog og andre herskersymboler, som henviser til bordhimlens oprindelige brugere, kong Frederik 2. af Danmark-Norge og dronning Sophie af Mecklenburg.

Frederik 2.’s bordhimmel blev skabt som et særligt fornemt supplement til den berømte serie af billedvævede kongetapeter, der forinden var blevet fremstillet til Kronborg i årene 1581-85. Fra denne oprindeligt langt større serie af tapeter er 15 stykker stadig bevarede på Kronborg og Nationalmuseet i København.

• tronhimmel
• baldakin
• Kronborg
• Hans Knieper

• Nationalmuseum, Stockholm: Frederik 2.'s bordhimmel