Martin Larsen

• Tabula rasa, 1997
• Det stof alting er gjort af, digte 2001
• Oder, digte, 2002
• Forudsætninger, 2003 (sammen med Peter Højrup)
• Svanesøsonetterne, 2004
• Monogrammer, 2008
• Noter til det mere perfekte liv. Metrodigte. 2009
• Hvis jeg var kunstner2010
• Parasitsonetterne, digte, 2017
• Kronos' drømme, roman, 2023

Grundlæggende for Martin Larsens værker er en konceptualistiske poetik, hvis essens er, at det er digterens idé og plan for skabelsen af kunstværket, der er i centrum. Conceptual Writing er en amerikansk bevægelse med rødder i 1990’erne med digteren Kenneth Goldsmith som en toneangivende skikkelse , hvor et kernepunkt er, at en tekst eller et dokument flyttes fra en ikke-kunstnerisk til en poetisk kontekst. I europæisk sammenhæng anvendes om beslægtede fænomener udtryk som "poetiske dokumenter" (Franck Leibovici) og "postproduktiv litteratur" (Nicolas Bourriaud), og Martin Larsen trækker ivrigt på disse traditioner i sit forfatterskab.

Blandt Martin Larsens mange konceptuelle værker kan nævnes Svanesøsonetterne (2004), der består af en papæske fra Rigsarkivet med 60 sammenkrøllede A4-ark, der udgør et håndskrevet forsøg på at skrive en sonetkrans. Svanesøsonetterne er en hyldest til den kunstneriske proces frem for det færdige værk, der vanligvis står i centrum. Og at værket ikke er lykkedes, men blot består af affaldet efter et forsøg, er et ironisk spark til kunstens perfektionsæstetik.

Monogrammer er ligesom Svanesøsonetterne et værk, der sprænger vante normer for, hvordan et stykke litteratur kan se ud. Som nogle af den amerikanske konceptualismes hovedværker, Goldsmiths Day (2003) og Traffic (2007), der består af henholdsvis en afskrift af en udgave af New York Times og en transskription af trafikradioen i New York fra et døgn, er Monogrammer ulæselig i normal forstand, idet den består af otte bind og i alt 5.600 sider.

Værket indeholder ikke mindre end 2,4 millioner navne, der er fremkommet ved, at alle godkendte danske fornavne og frit tilgængelige efternavne er kombinerede o anførte. Monogrammer beskriver på subtil vis en historie om assimilation eller mangel på samme i det danske samfund. Samtidig er det parodiske værk en stikpille til dem, der tror, at de ved, hvordan det forholder sig med de litterære kategorier genre, værk, stil, skønhed og kvalitet .

I digtsamlingen Noter fra det mere perfekte liv (2009) introducerer Martin Larsen en ny genre i dansk litteratur, nemlig metrodigtet, der er opfundet af den franske digter Jacquet Jouet fra den eksperimenterende kunstnergruppe Oulipo. I metrodigtet skal man følge bestemte regler for, hvornår digtets linjer skal skrives, der afhænger af, om toget, som man skriver digtet i, kører eller holder ved perron. Resultatet er, at man får skrevet et digt under sin tur med metroen – og i værket bliver det til omkring 300 af slagsen.

Martin Larsens sidste værk blev Kronos’ drømme (2023), der som hans øvrige værker eksperimenterer voldsomt med konventioner for genre, komposition, stil og læserforventninger. Værket blev færdigredigeret og udgivet posthumt efter Martin Larsens død i 2022 af digterens kolleger fra forlaget Basilisk, Peter Højrup og René Jean Jensen.

Kronos' drømme er genremæssigt en kæmpe western med reference til cowboyserien Bill og Ben, men westernuniverset ekspanderes vildt med historier om ture til Japan, hvalfangerskibe. ådselædere på borgerkrigens slagmarker, slavehandel på den afrikanske vestkyst og talrige andre fortællinger, der snor sig rom hinanden i et mægtigt kreativt virvar i bogen.

Martin Larsen var i perioden 2000-21 en hovedkraft bag forlaget Basilisk, der udgav en mængde eksperimenterende dansk og oversat litteratur. Han fik Klaus Rifbjergs debutantpris for lyrik i 2002 og Bukdahls Bet – Den smalle litteraturpris i 2005 og 2009.