Titusbrevet er navnet på et skrift på tre kapitler i Det Nye Testamente i Bibelen og er ved siden af Timotheusbrevene det tredje i gruppen Pastoralbrevene.
Det er i lighed med Timotheusbrevene pseudonymt tillagt apostlen Paulus, men forekommer ligesom disse breve at stamme fra en langt senere tid. Ved at være rettet til Paulus' nære medarbejder Titus og ikke til en menighed har forfatteren måske villet give en forklaring på, at brevet først er dukket længe efter apostlens død.
Efter en indledende hilsen (1,1-4) optræder retningslinjer for menighederne på Kreta (1,5-16) og for den kristne husorden (2,1-15). Dernæst gælder det forholdet til øvrigheden og alle mennesker, der skal tage udgangspunkt i "det bad, der genføder og fornyer ved Helligånden" (3,1-7). Der følger en advarsel mod tåbelige stridigheder (3,8-11), og brevet munder ud i en afterskrift med hilsener og et nådesønske (3,12-15).
Ligesom Timotheusbrevene afspejler Titusbrevet øjensynlig forholdene i de kristne menigheder årtier inde i 100-tallet, måske så sent som engang i 140'ne. Således vidner disse breve om en udstrakt menighedsorganisation med regler for både gamle og unge, mænd og kvinder, slaver og frie. Polemikken mod folk, der er kommet på gale veje, passer også bedre til en i forhold til Paulus sen eftertid. Forfatteren citerer her en modtagernes egne, "en profet, som har sagt: 'Kretere lyver konstant, de er dyriske, griske og dovne'," hvad der angiveligt er så sandt, som det er sagt (1,12).
Så brevet kan altså ses som et forsøg på at fastholde apostlens autoritet ved at fremskrive hans forkyndelse og lære til at passe i en ny tid, hvor jødedommen ikke længere frembyder noget problem.
Angrebene fortsætter i en række lande i Mellemøsten, efter USA og Israel den 28. februar angreb Iran. Det israelske militær bomber mål i Irans hovedstad, Teheran, og det sydlige Libanon, hvorfra den iransk-støttede militante bevægelse Hizbollah har sendt missiler mod Israel.
Danmark går til valg til Folketinget den 24. marts 2026. Få overblik over politikerne, prøv quizzen, se valg gennem historien og meget mere i vores store valgtema.
Det israelske militær rykker frem i grænseområdet i det sydlige Libanon, hvor de ønsker at nedkæmpe den militante bevægelse Hizbollah. Hizbollah, der er finansielt støttet af Iran, sendte missiler mod Israel, efter landet begyndte et angreb på Iran den 28. februar.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.