Faktaboks

Susanne Mertz
Født
4. februar 1946, København

Susanne Mertz er en dansk dokumentarfotograf, der især op gennem 1970'erne og 1980'erne gjorde sig gældende som en intim skildrer af det danske musikmiljø. Takket være hendes billeder har man i dag en meget personlig registrering af livet i og omkring Christiania, Christianshavn og i særdeleshed gruppen Gasolin'. Således udgør Mertz’ fotografier i dag et kulturhistorisk dokument over en vigtig tidsepoke.

Susanne Mertz' baggrund

Som datter af billedkunstneren Albert Mertz havde Susanne Mertz forudsætninger for at udtrykke sig visuelt, og det gjorde hun tidligt i form af fotografering.

Allerede som 16-årig kom Susanne Mertz i lære hos den navnkundige portrætfotograf Rigmor Mydtskov (og dennes daværende mand, Steen Rønne (1937-1995)). Det var en motiverende elevplads for den unge Mertz, har hun senere fortalt, ikke mindst via de sociale medier. Hun nåede at fotografere The Beatles i K.B. Hallen i 1964, inden hun efter endt uddannelse rejste ned til sin far, som boede og arbejdede i Paris. Her opholdt hun sig i to år og arbejdede 1967-1968 for den fransk-belgiske fotograf Claude Rodriguez (f. 1932). Ligesom hun indgående registrerede meget af byens liv.

Susanne Mertz' portræt af sin far, kunstneren Albert Mertz, i Paris i 1965.
Albert Mertz i Paris
Af /BAM/Ritzau Scanpix.

Husfotograf på Christianhavn

Kim Larsen og Swing Jørgen Wenndorf fotograferet på Christianshavn i maj 1976 af Susanne Mertz.
Kim Larsen og Swing Jørgen Wenndorf
Af /BAM/Ritzau Scanpix.

Tilbage i København bosatte Mertz sig på Christianshavn, midt i det vitale kunst- og musikmiljø. Her kom hun i forbindelse med – og forelskede sig i – Bjørn Uglebjerg, den daværende trommeslager i Gasolin'. Hun blev i næsten bogstavelig forstand husfotograf for den unge Kim Larsen, for gruppen og de mange progressive tiltag i de år.

Mertz var ikke voyeur, men som fluen på væggen skildrede hun miljøet med en naturlig indlevelse og varme. En varme, der altid har karakteriseret hendes billeder. Hun indfangede mange af sine venner og bekendte, blandt andre: Jytte Abildstrøm, Anisette, Helle Fastrup (1951-2022), Anne Marie Helger, Katrine Jensenius (f. 1947), Lone Kellermann, Peter Larsen, Røde Mor, Skousen og Ingemann og Henrik Strube. Derudover fotograferede hun gentagne gange sin ungdomsveninde og skolekammerat Gitte Hænning. Så da hun udgav sin plade Gitte Hænning (1978), var det da også Mertz som tog billederne til omslaget. I Torben Skjødt Jensens (f. 1958) film Kvinden med kameraet (2024) rekonstrueres scenen – sammen med Gitte Hænning – disse mange år senere.

Medlem af Billedhuset

I 1972 valgte Mertz at blive freelance-fotograf, og i 1980'erne blev hun medlem af bureauet Billedhuset, der var grundlagt af Gregers Nielsen. Billedhuset rummede andre fremtrædende udøvere som Morten Bo, Jan Grarup, Marianne Grøndahl, Kirsten Klein, m.fl. Det var fotografer, der arbejdede både dokumentarisk og kunstnerisk efter forbilleder som Magnum Photos og det svenske Tio.

Mertz indgik også fællesskab med atelieret 5C, bl.a. med fotograf Søren Svendsen (f. 1957). Studiet var ikke udelukkende en arbejdsplads for hende, men tillige et kreativt fællesskab.

Portrætterne

Efter de tidlige år som egentlig dokumentarist, begyndte Susanne Mertz nu i højere grad at tage portrætter, hvilket ligger direkte i forlængelse af elevpladsen hos Rigmor Mydtskov. Det var billeder præget af en speciel indlevelse, solidaritet og – ikke mindst – medmenneskelighed. Hendes varemærke blev, at den portrætterede fremstod både nærværende og imødekommende, fx hendes billeder af sin far og et sjældent glædesfyldt portræt af Tove Ditlevsen. Blandt hendes billeder kan fremhæves portrætterne af forfatterne Dorrit Willumsen, Pia Tafdrup og Søren Ulrik Thomsen og malere (og skulptører) som De unge Vilde og Peter Bonnén. Til kuriositeterne hører et portræt af Uffe Ellemann-Jensen med en udstoppet ræv bag sig, som var den bag øret.

Suzanne Mertz' betydning

Mor med to børn i Prinsessegade på Christianshavn, fanget af Susanne Mertz i december 1973.
Mor på Christianshavn
Af /BAM/Ritzau Scanpix.

Samlet er Mertz’ omfattende produktion en vigtig skildring af moderne dansk kunst- og kulturhistorie. En slags snit gennem især 1960'erne og 1970'erne. Som det ofte gør sig gældende med fotografi, har hun fastholdt en del af det byliv, der i dag er forsvundet.

Mertz er blevet kaldt et livsvidne,primært i forhold til livet omkring Christiania, Christianshavn og de mange grupper, der opstod i perioden. Det gælder ikke bare de mest berømte som Gasolin' og Gnags, men også de musikalske sideprojekter og orkestre i almindelighed. Således regnes Mertz’ arkiv i dag som et af de førende inden for musikfotografi i Danmark, bl.a. rekvirerede Bob Dylan et af hendes billeder fra K.B. Hallen (1981) til boksudgivelsen Trouble No More – The Bootleg Series Vol. 13 / 1979–1981 (2017).

Susanne Mertz er skildret i dokumentarfilmen Kvinden med kameraet (2024) af Torben Skjødt Jensen, der blev vist på DR TV. Hun har udgivet bogen Foto: Susanne Mertz – Mit liv i billeder (2024).

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig