Christian Houmark

Faktaboks

Christian Houmark

Jens Christian Houmark

Født: 4. juni 1869, Aalborg
Død: 30. januar 1950, Frederiksberg

Christian Houmark var en dansk journalist, forfatter, og oversætter. Han blev ofte set som Herman Bangs arvtager, og både i sin journalistik og i sine romaner var han inspireret af sit forbillede. Ligesom Bang var Houmark en markant, farverig, flamboyant person, der ved siden af sit skriftlige virke hyppigt optrådte i offentligheden med oplæsninger.

Houmarks homoseksualitet var en offentlig hemmelighed og en central, men diskret side af hans persona. Hans romaner spiddede provinsialisme, hykleri, fordomme og dobbeltmoral.

Houmarks forfatterskab er oversat til blandt andet tysk og svensk.

Journalist og skønlitterær forfatter

Houmark var født ind i en officerfamilie i Aalborg, men allerede fra barnsben søgte han mod skuespil og journalistik. Efter forskellige ansættelser blev han i 1921 knyttet til Det Berlingske Hus, hvor han virkede indtil sin død.

Han blev hurtigt en offentlig persona på grund af sin stærkt personlige stil. Som interviewer var han berømt og berygtet. En samling af hans mest kendte interviews blev udgivet i 1938 under titlen: Han spurgte – de sagde.

Houmark forsøgte sig oprindeligt som skuespiller, men uden succes. Ligesom Herman Bang skrev Houmark en række enaktere. ”Stilleben” blev opført i 1886, ”En Julegæst” i 1898, og ”Prinsesse Simili” i 1907.

Provinssatire

Houmarks romanforfatterskab er realistisk og inspireret af Herman Bangs impressionisme og replikindividualisme, men uden forbilledets skarphed og fortælleøkonomi og med en højere grad af sentimentalitet. Også ironi og underforståethed præger Houmarks stil.

Hele forfatterskabet kredser om og kritiserer provinsens sladder, snæversyn og fordomme. Houmarks satire over provinsen havde et nådesløst skarpt blik for borgerskabets dobbeltmoral, forstillelse, fortrængninger, snobberi og hykleri. Hans spydige ironi og samfundskritik nærmer sig Hans Scherfigs.

Fokus er ofte på outsideren og afvigeren og deres forhold til majoriteten, sociale rollespil, udgrænsning og stigmatisering. Modsætningen mellem sociale facader og smertefulde realiteter udstilles hyppigt, hvad enten det drejer sig om udenomsægteskabelig eller uortodoks seksualitet, alkoholisme eller diverse former for afvigelse.

Disse temaer blev senere behandlet af Holger Olling og Christian Kampmann.

Det Syndens Barn

I 1908 debuterede Houmark som forfatter med den tragiske Det Syndens Barn, den første danske roman med en homoseksuel hovedperson. Den ulykkelige, feminine Peter Lund bor alene med sin dominerende mor. Peter er lærling hos en velhavende apoteker, der viser sig at være hans far.

En homoseksuel selvmorder

Peter, der latterliggøres som outsider i provinsbyen, er ulykkeligt forelsket i sin populære og flotte stedbror, men denne svigter ham en nytårsaften på grund af gruppepres. Peter tager herefter sit liv med gift, en typisk skæbne for samtidens litterære homoseksuelle ifølge heteronarrativ logik.

For Guds Aasyn

Det ulykkelige homoseksuelle kærlighedstema udfoldes videre i den næste roman, For Guds Aasyn, fra 1910. Den følsomme yngling, Otto, forelsker sig i en tegnelærer, Henning, men denne afviser ham og formaner ham til kun at efterstræbe andre homoseksuelle.

For de andre

Også Houmarks næste roman, For de andre (1910) har en homoseksuel protagonist, Otto. Otto forelsker sig i sin tegnelærer Henning, der dog ender med at afvise ham. Henning forkynder melodramatisk romanens selvhadende og anti-missionerende budskab:

”Der er mange, der deler Din Ulykke, Otto, … sagde Henning. Han saa medlidende paa ham: Hvis Du er stærk nok til at kunne bære Verdens Foragt, saa vælg Dig en Ven … Men søg aldrig Din Lykke, uden hos En, mod hvem Skæbnen har været lige saa grusom, som mod Dig selv… Det andet er at forbryde sig mod sit Menneskeværd …”

I den heteronarrative logik kan den homoseksuelle overleve ved at holde sig til ligesindede eller helst helt afstå fra seksualitet. Homoseksualitet beskrives tragisk som en ulykke, men i det mindste dør den homoseksuelle hovedperson ikke her. Det centrale tema er det vanskelige forhold til Ottos fader, hvis alkoholisme må skjules for omverdenen.

For de Andre

Ulykkelig kærlighed er også emnet for romanen For de Andre fra 1913, som fortæller om en hjertensgod outsiderkvinde, der undertrykkes af sin halvblinde moder. Unge Jenny får ikke den mand, hun elsker, og hun ender som pebermø, en slags ”stille eksistens”, som også Herman Bang ofte satte fokus på. Disse personer fremstilles snarere som tilskuere til end deltagere i livet. De lever – for de andre.

Blodets Børn og Byens Hævn

Det omvendte kan siges om persongalleriet i kollektivromanen, Blodets Børn, fra 1916, der følger en flok skuespilleres hektiske liv på og bag scenen med uforløste drømme, ambitioner, og skuffelser. Fokus er på uklare grænser mellem kunst og liv, skuespil og virkelighed.

I 1918 spiddede Houmark igen provinslivet i romanen Byens Hævn, der foregår på et herredskontor, og beskriver magtkampe, rivaliseringer, og intriger.

Sommerdans

I 1921 udgav Houmark sin sidste roman, den kapitelløse Sommerdans, der kontrasterer lykkelige, lette og lyse personer med kældermennesker, der forbliver ensomme og ulykkelige i en bakket egn i provinsen. Præstedatteren Gerda ender med at ægte den flotte godsejer Mogens, skønt hun ved, han har en polsk tjenestepige, Patrunka, og deres fælles barn på samvittigheden. Hun druknede sig og sønnen i mergelgraven, da Mogens sendte hende bort.

Gerda var ellers forlovet med præstesønnen Thomas, der var læge under 1. Verdenskrig og mærket af de rædsler, han oplevede der. Men hun vælger Mogens, som hendes præstefader tilgiver, hvilket ganske bekvemt også gør datteren til godsejerfrue.

Selvom romanen munder ud i en lykkelig slutning, er det på besk baggrund. Morten Korch-idyllen fremstilles på en barsk baggrund af fortrængninger:

”Og Egnen, det er jo en giftig Egn, fordi vi ligger saadan for os selv mellem Bakkerne, uden at de store Tildragelser ude fra Verden kan naa os og sætte os i Bevægelse …”

Christian Huomarks erindringer

Efter Sommerdans helligede Houmark sig journalistikken bortset fra novellesamlingen Døgnets Børn fra 1926, en række fortællinger om børn og unge. Men efter hans død i 1950 udkom hele to memoirer, hvori han åbent tematiserer sin homoseksualitet: Naar jeg er død og Timer, der blev til Dage.

Den første, kortere udgivelse er dateret 1928, og dens syn på homoseksualitet er dybt pessimistisk:

”Et Driftsliv, som søger sit eget Køn, er ofte forbundet med andre Laster: Tilbøjeligheder for Drik eller narkotiske Midler. Det skyldes en stærk Angst, en Ulykkesfølelse ved Tanken om at skulle henleve Livet under Samfundets Foragt. Leden ved ikke at kunne være sin Skæbne bekendt … Ikke sjældent slutter den unge Mand, der er blevet klar over sig selv sit Liv frivilligt.”

En Herman Bang-kopi

Beretningen fokuserer på den problematiske barndom med en streng fader og en kærlig moder og den lille drengs smertefulde forståelse af sin seksualitet. Men hovedtemaet i memoirerne, der ikke alle steder er troværdige, er det afgørende møde med Herman Bang, som blev hans rollemodel, ideal og – mere ambivalent – ven.

Houmarks hele liv beskrives som en kopi af Bangs:

”Var vi end skilte, saa blev Herman Bang, ogsaa efter sin Død, hele mit Liv igennem, af Publikum, af Folkemeningen og af Kritikken knyttet til min Person, mine Evner og min Gerning. Min Journalistik var formet over hans Stil og hans Følsomed, mine Bøger var kun en svag Afglans af hans Talent, min Oplæsning en Kopi af hans geniale og særprægede Fortolknings Kunst.”

Timer, der blev til Dage

Den mere omfattende udgivelse, Timer, der blev til Dage, der synes at være udformet i 1948, har igen fokus på Herman Bang, men fremstillingen af homoseksualitet er mere optimistisk. Religionen påkaldes ved slutningen, der udtrykker en overbevisning om, at også homoseksuelle kan komme i himlen ved hjælp af en tilgivende Gud.

I modsætning til den ateistiske Herman Bang var Houmark troende kristen.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Homoseksuel litteratur i Danmark

Dag Ole Heede

Syddansk Universitet