Holger Olling

Efter en rystende opdagelse af, at faderen havde en mandlig elsker og mæcen, møder Helge en kærlig, maskulin mand, Alexander, som bliver hans første store kærlighed. Elskeren fungerer også som opdrager og positiv faderfigur for den omsorgssvigtede Helge – og som beskytter mod den fjendtlige omverden.

Alexander involverer sig i 2. Verdenskrig. Han går ind i Modstandsbevægelsen, men bliver afsløret af tyskere og henrettet. Helge er nu mere alene end nogensinde. Han får ansættelse hos en skurkagtig, ambitiøs, gift politiker, som viser sig at være biseksuel. Han indleder et hemmeligt forhold til sin underordnede, men denne relation svækker Helges karakter og ender med at demoralisere ham.

Helge røber elskerens seksualitet og afpresser ham, hvilket fører til, at han bliver anholdt. Han får valget mellem straf eller kastration, og efter pres fra familie og omgivelser vælger han det sidste. En relation med en ældre, dannet mand mislykkes, da Helge afslører, at han er kastreret.

Romanen slutter vagt positivt ved at den unge mand forlader egnen og bliver bevidst om nødvendigheden af at tage ansvar for sit eget liv.

Udenfor har historisk værdi, fordi den er en af ganske få skildringer af en homoseksuel kastration, en praktik, hvor Danmark efter det nazitidens Tyskland besad verdensrekorden. Intet andet land foretog så mange kastrationer af homoseksuelle. Desuden er romanen en indfølende skildring af en homoseksuel mands lidelser i en uforstående provinsverden i efterkrigstidens Danmark.

Samme år udgav Olling endnu en samfundskritisk provinsfortælling med den dybt ironiske titel, En god lille By. Den berører ikke homoseksualitet, men derimod ligesom forgængeren lokalpolitiske intriger, magtkampe, sladder, fordømmelse, hykleri og social kontrol. En heltemodig lokal præst forelsker sig i en ung enke, hvis levned fordømmes af lokalsamfundet. Ved romanens slutning fremstår parret dog som sejrherrer.

Ollings fortælleteknik er realistisk og virkelighedsnær, men persongalleriet er klichépræget, og der er ingen tvivl om fortællerens sympatier. Kritikken af det snævre provinsmiljø fortsætter traditionen fra forfattere som Herman Bang og især Christian Houmark.

Houmark skildrede unge mandlige homoseksuelle i århundredets begyndelse i romanerne Det Syndens Barn (1908) og For Guds Aasyn (1910). Både den tragiske tilgang til homoseksualitet, den ironiske-sentimentale fremstillingsform og kritikken af den snæversynede danske provins deler Olling med Houmark.

• Herman Bang
• Christian Houmark
• homoseksualitet
• kastration
• realisme