Validitet betyder gyldighed, korrekthed eller sandhed. Begrebet bruges især i forbindelse med videnskabelige målinger, men anvendes også om argumentationen inden for logik og filosofi, inden for jura og i forbindelse med tekniske systemer. I logik tales således om validiteten af en argumentation eller konklusion, hvis den stemmer med godkendte logiske principper.
Validitet vedrører, om en undersøgelsesmetode beskriver den virkelige verden korrekt. En metode er derfor valid, hvis den måler den egenskab eller det begreb, den har til hensigt at måle.
Man kan skelne mellem målingsvaliditet og anvendelsesvaliditet. Nogle har udvidet validitetsbegrebet til også at omfatte spørgsmålet om, i hvilken grad brugen af et målmåleresultat til et bestemt formål er fagligt, etisk og praktisk forsvarlig. Dette må dog opfattes som liggende uden for den videnskabelige anvendelse af validitetsbegrebet.
Et måleredskab er validt i den grad, hvor den faktisk måler en egenskab, forstået som at variation i egenskaben kausalt bestemmer variation i måleresultatet.
Man slutter tilbage fra et måleresultat til begrebet. Derfor må målingen være kausalt forårsaget af den egenskab, der skal måles. Eksempelvis kan man slutte fra termometerets måling til omgivelsernes temperatur, fordi temperaturen påvirker termometeret. I psykologisk forskning er konsekvensen af dette, at man for at undersøge validitet skal studere responsprocesser, dvs. hvad der sker i personen fra testpræsentation til personens reaktion.
Et resultat af en vurdering er validt i det omfang, det giver et sandt billede af den situation, der skal vurderes. Forudsætningen for anvendelsesvaliditet er målingsvaliditet af de enkelte måleredskaber, der indgår i vurderingen. Eksempelvis kan en personvurdering til brug for et bestemt formål baseres på et batteri af tests og andre målinger. Hver af disse skal have tilstrækkelig høj målingsvaliditet, og sammensætningen af batteriet skal i sig selv vise et sandt billede af personen i forhold til formålet med vurderingen. En personvurdering kan for eksempel indgå som led i en ansættelse, en forældreevneundersøgelse eller en vurdering af, om en kriminel handling er foretaget af en person i psykotisk tilstand.
I psykologien indgår undersøgelse af validitet af en målemetode eller test i den samlede psykometriske vurdering af målemetoden, som også omfatter undersøgelse af metodens reliabiltet, følsomhed og invarians i forhold til forskellige målgrupper af personer.
Anvendelsesvaliditet i psykologi vil ofte bestå i samtidig anvendelse af målemetoder (tests) fra forskellige ‘testfamilier’: selvvurderingstests, performancebaserede tests, rating fra andre (professionelle eller familie).
I den psykologiske litteratur nævnes ofte følgende former for validitet: Facevaliditet, indholdsvaliditet, kriterievaliditet (omfattende samtidighedsvaliditet og forudsigelsesvaliditet) og begrebsvaliditet.
Ved studiet af kriterievaliditet må man skelne mellem to undersøgelsesmåder. Testresultatet skal korrelere med det kriterium, der sammenlignes med (konvergent validitet). Samtidig skal det vises, at testresultatet ikke korrelerer med andre nærliggende kriterier (divergent validitet). Fx skal en test af depression korrelere med andre kriterier for depression, men må ikke korrelere med kriterier for skizofreni eller angst.
Som kriterium kan anvendes en anden undersøgelsesmetode, en anden datakilde eller personens adfærd.
Kriterier, der bruger samme type af undersøgelsesmetode, fx en selvvurderingstest for angst der sammenlignes med en anden selvvurderingstest for angst, vil typisk have samme metodevarians i betydningen at resultaterne korrelerer i et vist omfang med hinanden uafhængigt af hvad der måles. Denne form for kriterium kan bruges til at undersøge om den ene test kan anvendes i stedet for den anden, men validiteten i betydningen af hvor godt testen måler den ønskede egenskab, vil være afhængig af kriterietestens validitet.
Sammenligning af en undersøgelsesmetode med en metode af en anden type vil ofte give bedre billede af validiteten, og et bedre mål for validiteten, som imidlertid ofte vil vise sig at have en lavere, og mere sand værdi end hvis sammenligningen er foretaget med en metode af samme type.
Adfærd vil ofte være mere værdifuld som kriterium.
Vedrører egenskaberne ved det begreb der skal måles og hvorledes disse kan indkredses gennem målemetoderne.
Validitetens størrelse vises typisk som en korrelation mellem måleresultat og et kriterium.
Inden for psykologien er det almindeligt at finde korrelationer i området 0.30 – 0.40, mens størrelser på 0.40 – 0.50 er udtryk for høj grad af validitet. Højere værdier kan fås ved undersøgelsesmetoder der er tæt forbundet med specifikke anvendelsesområder, eller er et resultat af fælles metodevarians.
Angrebene fortsætter i en række lande i Mellemøsten, efter USA og Israel den 28. februar angreb Iran. Det israelske militær bomber mål i Irans hovedstad, Teheran, og det sydlige Libanon, hvorfra den iransk-støttede militante bevægelse Hizbollah har sendt missiler mod Israel.
Danmark går til valg til Folketinget den 24. marts 2026. Få overblik over politikerne, prøv quizzen, se valg gennem historien og meget mere i vores store valgtema.
Det israelske militær rykker frem i grænseområdet i det sydlige Libanon, hvor de ønsker at nedkæmpe den militante bevægelse Hizbollah. Hizbollah, der er finansielt støttet af Iran, sendte missiler mod Israel, efter landet begyndte et angreb på Iran den 28. februar.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.