Timar, (tyrk. tımar 'hjælp (til fattige eller dyr)', af pers. opr.), osmannisk variant af et især militært aflønningssystem, der fra 1000-t. og frem blev udbredt i hele den muslimske verden under navnet iqta, og som havde visse lighedspunkter med det europæiske feudale len: Staten betalte soldater og embedsmænd ved at overdrage dem et timar, dvs. visse økonomiske rettigheder, som oftest retten til at opkræve skat i én eller flere landsbyer, men det kunne også være markedsafgifter e.l. I Osmannerriget benyttedes timar især til aflønning af det tunge sipahi-kavaleri. Systemet afskaffedes i 1831 i forbindelse med reorganiseringen af den osmanniske hær.