Professionsbachelor er en mellemlang videregående uddannelse, der giver den studerende et grundlag for at udøve erhvervsfunktioner og fungere selvstændigt inden for det professionsområde, uddannelsen retter sig imod. Uddannelsen giver ret til titlen "professionsbachelor i" med efterfølgende angivelse af professionens eller fagområdets betegnelse (fx "ernæring og sundhed").
Der findes i dag mere end 100 uddannelser til professionsbachelor.
Uddannelserne er rettet mod en form for vidensbaseret praksis og har karakter af vekseluddannelse, dvs. der skiftes mellem mere traditionel undervisning og former for praktik. Flertallet af disse uddannelser er placeret på de 7 danske professionshøjskoler, om end enkelte er placeret på universiteter eller erhvervsakademier.
Professionsbachelorgraden blev indført i 2001 for at give uddannelser, der hverken var erhvervsuddannelser eller universitetsuddannelser, en mere tydelig niveauplacering.
Dette var en del af den såkaldte Bolognaproces, der tilstræbte en standardisering og harmonisering af de europæiske uddannelser.
Uddannelser som folkeskolelærer, pædagog, sygeplejer, socialrådgiver, fysioterapeut var før 2001 placeret på mere end 200 mindre selvejende uddannelsesinstitutioner, som fx seminarier, højskoler m.m. Dette komplicerede administrationen af disse uddannelser, gjorde det internationalt utydeligt, hvilken status disse uddannelser havde, og det gjorde det også vanskeligt at afgøre, hvilke længere videregående uddannelser, fx en folkeskolelærer var kvalificeret til at søge ind på.
Med professionsbachelorgraden blev disse uddannelser indplaceret tydeligt i Den Europæiske Kvalifikationsramme, der beskriver, hvilke kvalifikationer en given uddannelsesgrad giver, og på hvilket niveau. Dette sikrede en harmonisering og standardisering af uddannelserne, ikke mindst fordi der samtidig skete en række omfattende fusioner, der samlede de mere end 200 mindre uddannelsesinstitutioner i 7 professionshøjskoler.
Angrebene fortsætter i en række lande i Mellemøsten, efter USA og Israel den 28. februar angreb Iran. Det israelske militær bomber mål i Irans hovedstad, Teheran, og det sydlige Libanon, hvorfra den iransk-støttede militante bevægelse Hizbollah har sendt missiler mod Israel.
Danmark går til valg til Folketinget den 24. marts 2026. Få overblik over politikerne, prøv quizzen, se valg gennem historien og meget mere i vores store valgtema.
Det israelske militær rykker frem i grænseområdet i det sydlige Libanon, hvor de ønsker at nedkæmpe den militante bevægelse Hizbollah. Hizbollah, der er finansielt støttet af Iran, sendte missiler mod Israel, efter landet begyndte et angreb på Iran den 28. februar.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.