parasport

I forlængelse af 2. verdenskrig opstod idræt for mennesker med handicap i England. I 1971 oprettedes Dansk Handicap Idræts Forbund (DHIF) som en organisation, der ønskede at fremme idrætsmuligheder for mennesker med en funktionsnedsættelse.

I 1982 gik de forskellige handicaporganisationer sammen om at danne en komité, som skulle modsvare Den Internationale Olympiske Komité (IOC). IOC forbød imidlertid handicaporganisationerne at bruge betegnelsen Olympic Games for the Disabled (Olympiske Lege for mennesker med handicap). Den danske professor Fin Biering Sørensen (f. 1948) foreslog organisationerne, at man i stedet anvendte begrebet Paralympic Games (De Paralympiske Lege). Para- signalerer, at det er noget, som ligger ”ud over” eller ”ved siden af” – i det her tilfælde De Olympiske Lege. Derfor hedder parasportens organisation i dag IPC (International Paralympic Committee).

I 2016 skiftede DHIF navn til Parasport Danmark. Dels var betegnelsen Paralympic Games slået fast overalt i verden som noget, der ligger parallelt med den almindelige idræt, dels lagde betegnelsen parasport mere vægt på, at det er sport, som dyrkes af mennesker med et handicap, fremfor at det er mennesker med handicap, som dyrker sport.

I parasporten dyrkes almindeligt kendte og traditionelle idrætsgrene som f.eks. atletik, bordtennis, fodbold, ridning og svømning, og idrætsgrene, der er udviklet specielt for grupper af mennesker med specifikke handicap, f.eks. goalball, der er et boldspil for blinde, kørestolsrugby for mennesker med rygmarvsskader eller skader på tre ekstremiteter, framerunning, som foregår på en trehjulet cykel og udføres af personer med svær spasticitet, og hockey i elektrisk kørestol, der er udviklet for svært fysisk handicappede. Nogle af de traditionelle idrætsgrene er tilpasset, så de kan dyrkes af mennesker med handicap, f.eks. kørestolsbasketball og blindefodbold.

Parasporten er i fortsat udvikling og dyrkes både som motionsidræt, (gen)optræningsidræt og som konkurrenceidræt på alle niveauer.

Parasport Danmark sigter på at udvikle tilbud til alle, som har en funktionsnedsættelse eller har særlige behov. Hørehæmmede atleter opfattes almindeligvis også som en del af parasporten. De adskiller sig dog ved ikke at have fysiske handicap og et eget sprog. Det placerer døveidrætten mellem hørende atleter uden andre handicap og atleter med for eksempel synshandicap. Historisk har døveidrætten i Danmark og internationalt derfor været organiseret i egne klubber og forbund.

Parasport Danmark har ca. 470 klubber fordelt rundtomkring i landet. Ca. 70 klubber er rene parasportsklubber, hvor medlemmerne har en funktionsnedsættelse. Ca. 400 klubber er almindelige klubber, som også inkluderer tilbud for personer med handicap.

• dansk idræt og sport
• De Paralympiske Lege
• De Paralympiske Vinterlege
• klassifikation i parasport
• danske deltagere ved De Paralympiske Lege i 2024
• Parasport Danmark

• Parasport Danmark