mors dag

I Norge og Sverige, hvor skikken indførtes i 1918, er mors dag henlagt til henholdsvis den anden søndag i februar og den sidste søndag i maj, mens briterne siden 1600-tallet har fejret Mothering Sunday, også kaldet Mid-Lent-Sunday (midfastesøndag), den fjerde søndag i fasten.

Skikken kommer fra USA, hvor den blev udtænkt af forfatter og kvindesagsforkæmper Julia Ward Howe (1819-1910). Hendes oprindelige ide var, at dagen skulle bruges til at fejre freden og fraværet af krig.

Dagen blev efterfølgende populariseret af Anna Maria Jarvis (1864-1948), som bl.a. begyndte at markere mors dag ved at bære hvide liljer i knaphullet.

Præsident Woodrow Wilson gjorde i 1914 Mother's Day til en national helligdag den anden søndag i maj. Skikken havde oprindelig et socialt formål, idet overskuddet fra salget af blomsterne skulle gå til fattige og enlige mødre, men den blev hurtigt kommercialiseret.

I Tyskland under Det Tredje Rige, hvor både moderskabet og videreførelsen af "den ariske race" var faste elementer i propagandaen, blev Muttertag, den tredje søndag i maj, fra 1934 ophøjet til national festdag under stor bevågenhed fra nazipartiet, der ønskede at bringe fødselstallet, især af drenge, i vejret gennem opmuntring og præmiering.

Fra 1938 fik udvalgte mødre, der havde født otte børn eller derover, på denne dag overrakt det såkaldte Mutterkreuz (moderkors) i guld. Efter 1945 blev det forbudt af bære moderkorset, der bl.a. var udsmykket med et hagekors.

• fars dag
• mærkedag