Burgas

I Burgas ligger Balkanhalvøens største petrokemiske industri med et raffinaderi bygget i årene 1959-1961 med støtte fra Sovjetunionen. Af importeret olie produceres plastic (polyethylen), gummi og syntetisk uld. Affald fra produktionen opbevares i specielle haller eller ledes ud i omliggende søer.

Her produceres desuden hvidvin og brandy af druer, som dyrkes vest for byen. Saltudvinding fra de nærliggende vådområder danner grundlag for en produktion af spisesalt. Sortehavslud, et biprodukt fra saltudvindingen, bruges i tandpasta samt velværeprodukter som lermasker og cremer til kropspleje.

Området omkring Burgas udgør et marskland, hvor en række søer og sumpe ligger tæt ved sortehavskysten og skaber de ideelle betingelser for et rigt fugleliv. Her lever omkring 260 arter af fugle, bl.a. mange arter af hejrer, sort ibis, krøltoppet pelikan og skestork.

Fra den saltrige Atanasov-sø (Atanasovsko Ezero) lige nord for byen og Pomorie-lagunen længere mod nordøst indvindes årligt indvindes vældige mængder salt i store træbassiner. Vest for byen ligger Vaja, også kaldet Burgas-søen, som er landets største, og sydpå den oprindelige brakvandssø Mandra (Mandrensko Ezero), der i 1963 blev gjort fem gange større i forbindelse med omdannelsen til et ferskvandsreservoir. Mandra afgrænses mod øst af det beskyttede vådområde Poda, der er populært blandt fuglekiggere.

Burgas ligger også på en af Europas vigtigste trækruter for fugle, kendt som Via Pontica (på latin 'Sortehavsvejen', opkaldt efter en vej fra romertidens Thrakien); især kommer store flokke af rovfugle forbi i september og oktober.

• Bulgariens geografi
• Sortehavet