heliport

Den største heliport i Danmark ligger i Esbjerg Lufthavn, hvor flere selskaber har base for flyvningerne til de mange vindmølle- og olie/gas-installationer i Nordsøen. Lufthavnen virker dog også som almindelig lufthavn. Også på Grønland er der forskellige heliports, og Flyvevåbnet har deres egne baser.

Der er forskellige krav til en heliport, primært af flyvesikkerhedsmæssige grunde. Selve landingsfeltet skal være tydeligt afmærket med lys og med et tydeligt H, der angiver, hvor helikopteren skal lande. En heliport kan også være beliggende på toppen af en bygning, typisk et hospital eller på en installation på havet. Her skal der være radiokontakt mellem helikopter og heliport, og pladsen skal være udstyret med brandslukningsudstyr og være lysafmærket. Der skal være personale, der er uddannet til at håndtere en nødsituation, og der skal være udnævnt en flyvepladschef, der har det principielle ansvar for de flyvesikkerhedsmæssige forhold.

En heliport på en bygning, typisk et hospital, kan enten ligge direkte på taget, eller være konstrueret som en såkaldt "elevated" heliport, hvor landingsfeltet står på søjler, der er fastgjort i bygningen. En sådan findes fx på Rigshospitalet i København.

Selve landingsfeltet i en heliport kaldes en helipad. Størrelsen af en helipad afhænger af størrelsen af de helikoptertyper, der skal beflyve pladsen. Størrelsen på en helikopter måles på den samlede længde af flyet. Er der tale om en såkaldt "elevated" helipad, hvor pladsen er bygget på en bærende konstruktion ovenover bygningens tag, skal bæreevnen være 2,5 gange flyets maksimale startvægt.

En helipad består udelukkende af et område beregnet til landing og start for helikoptere. Den kan nogen steder blot bestå af en afmærkning på et betonunderlag med et stort H malet i midten, der angiver, hvor flyet skal lande. Udstyret består ofte af blot en vindpose.

Andre steder er kravene til en helipad betydeligt større, fx hvis den er opført på toppen af en bygning, typisk et hospital, eller på en installation beliggende på havet. Her skal der være radiokontakt mellem helikopter og helipad, og pladsen skal være udstyret med brandslukningsudstyr og være lysafmærket. Der skal være personale, der er uddannet til at håndtere en nødsituation.

Der er i Danmark fire akutlægehelikoptere, som er fordelt på baser i Ringsted, Billund, Skive og Saltum. Lægehelikopterne drives i fællesskab mellem de danske regioner.

Lægehelikopterne lander ofte på steder, hvor der ikke findes særlige helipads i forbindelse med deres opgaver. I disse tilfælde er det op til piloterne af afgøre, hvor det er sikkert at lande.

De nuværende lægehelikoptere blev anskaffet i 2023 og er i stand til at flyve om natten og i reduceret sigtbarhed.

• lufthavn
• helikopter
• start- og landingsbane
• akutlægehelikopter