lufthavn

Der skal i terminalen være de nødvendige check-in faciliterer for passagererne. Dette skete tidligere ved en skranke der typisk var bemandet af personale fra det handling selskab, der har en aftale med luftfartsselskabet. Check-in foregår i nutiden for det meste enten hjemmefra eller fra check-in automater. Der er derfor ikke længere brug for så mange skranker, idet der dog fortsat skal være skranker til aflevering af baggage og personlig betjening.

Når passageren har checket ind skal man igennem et sikkerhedstjek, daglig kaldt security. Det har i et par årtier været standard at skulle tømme tasker og lommer, måske tage sko og livrem af, men nye maskiner er på vej ind i mange lufthavne, der gør security check nemmere og hurtigere.

I alle lande som har tilsluttet sig Schengen aftalen skal der i lufthavnen etableres paskontrol for passagerer, der enten ankommer eller som skal afsted til lande udenfor Schengen. Der skal også være en toldkontrol, både for passagerer og i fragtområdet.

Politiet er typisk til stede i en international lufthavn. Udover almindelige politiopgaver hjælper de ofte med at udstede et midlertidigt pas, hvis en passagerer enten har glemt sit pas, eller det er udløbet.

En vigtig del af en terminal er skiltning, så passagererne let kan finde frem til deres afgangsgate, eller til baggageudleveringen. I mange år har der været udkald via højtaler, men flere lufthavne har stoppet dette for at nedbringe støjniveauet. Dette stiller til gengæld større krav til skiltningen. Boarding af fly sendes også ofte ud via lufthavnens app.

En anden vigtig del af en terminal er baggagehåndtering. Baggagen skal efter check-in køres på rullebånd ud til et sorteringsanlæg, hvor den sorteres ud i bokse til de enkelte afgange, ligesom der skal være plads til for tidlig indskreven baggage. Ankommen baggage skal afleveres ved det korrekte bånd der kører ind i ankomsthallen. Disse funktioner udføres typisk af et handling selskab. Specialbagage ('odd size') som fx ski, checkes ind ved en speciel skranke.

For mange lufthavne er de kommercielle aktiviteter vigtige. Der skal være forretninger og restauranter i afgangsområdet, der skal være legeområder for børnene, og ikke mindst skal der være parkeringsarealer og parkeringshuse til passagerernes biler.

I flere lufthavne er der også tilknyttet togstationer og/eller metrostationer samt et eller flere hoteller.

Manøvreområdet består af en eller flere landings- og startbaner, taxiveje til og fra banesystemet, parkeringspladser, også kaldet standpladser. Endelig skal der være plads til diverse handlingsgrej som fx baggagevogne.

Hertil kommer gates til flyene, hvor nogen er brobetjente med direkte adgang til terminalen mens andre er busbetjente.

Under vinterforhold er afisningsplatforme vigtige for flyvesikkerheden, idet et fly ikke må starte med is og sne på vingerne og flykroppen, da det kan ændre væsentligt på flyets performance i luften. Den brugte afisningsvæske bliver opsamlet i tanke under platformen for at undgå forurening af omgivelserne.

Alle lufthavne skal have et 24-timers redningsberedskab, til daglig kaldet brand- og redning. Hvor stort det skal være afhænger af trafikkens og flyenes størrelser. I lufthavne beliggende tæt ved vand skal der også kunne udføre søredning.

Trafikken på manøvreområdet styres dels af en standpladsdisponering, der bestemmer hvor flyene skal parkeres samt en indflyvnings- og tårnkontrol, der sikrer den nødvendige afstand mellem flyene, både under ind- og udflyvning, samt under kørsel på manøvreområdet.

Udformning af skilte og lys på såvel baner som taxiveje er nøje defineret i bestemmelserne fra ICAO og EASA.

De fleste større lufthavne har en såkaldt 'ground radar', der gør det muligt at have kontrol med flyene på manøvreområdet også i nedsat sigtbarhed.

Der findes forskellige typer af 'Instrument Landings Systemer' (ILS). De er afgørende for, sammen med udstyr i flyene og piloternes uddannelsesniveau, i hvor dårlig sigtbarhed, der kan landes. Der udsendes løbende vejr informationer til flyene samt information om banens tilstand, fx om den er glat. Lufthavne i store dele af verden har desuden et snerydningsberedskab, og der foretages løbende banekontrol for at sikre, at der ikke ligger løse dele på banen, eller om der er lys, der ikke virker.

Nogle lufthavne har et problem med fugle, specielt for lufthavne beliggende ud til vandområder. Lufthavnen har i disse tilfælde et beredskab af jægere, der skal holde fuglene væk, således at de såkaldte 'birdstikes' (fly der rammes af fugle) kan undgås. Der eksperimenteres også med forskellige græstyper, som fuglene ikke kan lide at opholde sig på.