bermudarig

Sejltypen blev udviklet på Bermuda til mindre fartøjer i 1600-tallet. Ligesom for gaffelriggens vedkommende virker det, som om det er latinersejlet, der er det oprindelige forbillede.

Mens gaffelsejlet fremkom, da man fjernede den del af latinersejlet, som befandt sig foran masten, fremkom bermudasejlet ved at fjerne masten, og i stedet blev bommens forende gjort fast i båden, således at den nærmest blev til en meget bagudhældende mast. Herved opnåede man den samme fordel som med gaffelsejlet, idet man også her kunne krydse ved at gå op i vinden i stedet for at falde af.

På større skibe blev den skråtstillede bom rejst noget mere, og den blev stivet af med vanter og stag (ligesom en antennemast, hvilket gav den tilnavnet marconirigefter Guglielmo Marconi), så den efterhånden blev til en rigtig mast.

Der skulle gå mange år, før bermudariggen endegyldigt udkonkurrerede gaffelriggen. Det skyldes, at bermudariggen krævede en ret høj mast for at få samme sejlareal som en gaffelrig, men da bermudariggen hydrodynamisk set har en bedre virkningsgrad end gaffelriggen og tilmed er hurtigere at manøvrere med, var resultatet uundgåeligt. Til gengæld favoriserede fremkomsten af nye materialer for master, bomme og sejl i høj grad bermudariggen.

• marconirig
• rigning
• gaffelrig
• latinersejl
• sejlskibe