Thomasakterne er en nytestamentlig apokryf tekst, skrevet på syrisk i begyndelsen af 300-tallet. Det er en romanagtig, gnostisk præget fortælling om apostlen Thomas' gerninger i Indien.

Faktaboks

Også kendt som

Den hellige apostel Thomas' gerninger

Indhold

Thomasakterne er på i alt 171 kapitler, der opdeles i to hoveddele (1-61 og 62-171), der igen består af 13 afsnit. Indledningsvis fortælles, at Thomas ved fordelingen af jordens lande får Indien. Da han vægrer sig ved at rejse, sælger Frelseren ham simpelt hen som tømrer til en købmand, som Indiens konge netop har sendt af sted for at skaffe en tømrer til sit paladsbyggeri (1-16). Ellers er det undere og omvendelser, der præger fortællingerne. Og som i andre nytestamentlige apokryfer anbefaler også dette skrift livet i ugift stand.

Særpræg

Thomas' tilnavn Didymos ('tvilling') udlægges i Thomasakterne, som var han Jesu tvillingbror, og han tillægges tilsvarende forløsertræk. Skriftet rummer også to hymner; i den ene, den såkaldte Perlehymne (108-113), fandt manikæerne siden deres stifters, Manis, liv afspejlet.

Thomasakterne findes på dansk i Nytestamentlige Apokryfer. Oversættelse, indledninger og noter ved Jørgen Ledet Christiansen og Helge Kjær Nielsen (2002).

Læs mere i Lex

Thomas

thomaskristne

gnosticisme

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig