Simon

I den antikke jødedom er Simon fx navnet på:

1. En ypperstepræst, der virkede omkring 200 f.Kr. og prises i høje toner i den apokryfe Siraks Bog 50,1-21. Af de jødiske farisæere blev han tillagt udsagnet: "Ved tre ting opretholdes verden, ved Loven (dvs. Moseloven), ved gudstjenesten og ved velgørenhed."
2. Simon makkabæer, den tredje og sidste af hasmonæeren Mattatias' sønner, der optrådte som leder under makkabæeropstanden (se apokryferne 1. og 2. Makkabæerbog) mod den syriske besættelse, nemlig 143-135 f.Kr. Det lykkedes ham at få de sidste syriske tropper ud af Jerusalem og førte i det hele taget sit folk ind i en opgangstid. Han blev myrdet af en svigersøn, men efterfulgt af sin søn Hyrkan.
3. Simon bar Giora ("Gioras søn") var navnet på en af lederne under opstanden mod romerne i 66-70 e.Kr.
4. Simon bar Kosiba ("Kosibas søn") var navnet på hovedmanden bag den anden store oprør mod romerne i 132-135 f.Kr. En jødisk lærd, rabbi Akiba, omdannede det til Simon Bar Kochba ("Simon Stjernesønnen"), det navn, som Simon siden blev kendt under.

I Det Nye Testamente finder vi Simon som navn på bl.a.:

• En af Jesu brødre, se Markusevangeliet 6,3 og Matthæusevangeliet 13,55,
• Apostlen Peter, før Jesus gav ham navnet Peter, se Matthæusevangeliet 16,17-18
• Simon fra Kyrene (i Nordafrika), den mand, som blev tvunget til at bære tværbjælken af Jesu kors, se Markusevangeliet 15,21 og Matthæusevangeliet 27,32.
• Simon Mager, der ifølge Apostlenes Gerninger 8,9-24 optrådte som en magikyndig (troldmand) i byen Samaria. Om han her tilslutter sig de Kristus-troende, forbliver uklart. Men hans forsøg på at købe Helligånden af apostlene kom til at give navn (simoni) til et kirkeligt misbrug med at akkumulere embeder. Denne Simon blev desuden siden opfattet som ophavsmand til gnosticismen, og de apokryfe Petersakter handler bl.a. om hans sammenstød med apostlen Peter i Rom.
• Simon Zelotes, ifølge Lukasevangeliet 6,15 en af Jesu tolv apostle. I Markusevangeliet 3,18 og Matthæusevangeliet 10,4 kaldes han Simon Kananæer. I begge tilfælde tyder tilnavnet dog på et tidligere tilhørsforhold til oprørsbevægelsen zeloterne.