Et stykke Saint Albray med den karakteristiske røde overflade. Foto 2017.

Saint Albray er en fransk blød skimmelost fremstillet af pasteuriseret komælk. Osten produceres i det sydvestlige Frankrig ved foden af Pyrenæerne i byen Jurançon i regionen Aquitaine. Dens navn er et registreret varemærke.

Fremstilling af Saint Albray

Saint Albray er ny ost, der blev fremstillet første gang i 1976. Den minder om camembert, men er mildere i smagen. Udover anvendelse af hvidskimmel vaskes osten med en kultur af rødskimmel under modningen, så Saint Albray får en rød overfalde. Osten modnes i to til flere uger.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig