Rethimno med bjergmassivet Psiloritis i baggrunden. Fotografiet viser den gamle bydel og havnen i forgrunden. I baggrunden ses den moderne del af byen. Foto fra 2006.

Rethimno er en græsk havneby beliggende på Kretas nordkyst omkring 50 km vest for øens største by Iraklio.

Faktaboks

Også kendt som

Rithymna, Rethymnon

Rethimno har 36.763 indbyggere (2021) og er hovedby i regionalenheden Rethimno (Perifereiakí Enótita Rethýmnou), der består af 5 kommuner og dækker et areal på 1496 km2, og den er samtidig en del af regionen Kreta (Periféreia Krítis).

Udsyn over Rethimno med den venetianske fæstning Fortezza Frourion, der blev opført fra 1573 til 1587. Foto fra 2008.

Regionalenheden Rethimno

Kommunen Anogeia (Anógeia) ligger 54 km fra Rethimno på højderyggen af ​ bjergmassivet Psiloritis. Landsbyen Anogeia havde en befolkning på 2201 indbyggere i 2021. Området er udgangspunkt for bestigelsen af Psiloritis, Kretas højeste bjerg. Foto fra 2012.

Regionalenheden Rethimno (Perifereiakí Enótita Rethýmnou) er ifølge Kallikratis-reformen af den 1. januar 2011 opdelt i fem kommuner med en permanent befolkning på 84.866 (2021). Befolkningen i kommunerne fordeler sig således:

  • Rethymno med 57.216 indbyggere (2021)
  • Αgios Vasileios med 7018 indbyggere (2021)
  • Αmari med 5572 indbyggere (2021)
  • Αnogeia med 2240 indbyggere (2021)
  • Μylopotamos med 12.820 indbyggere (2021)

Regionalenheden er rig på arkæologiske og historiske seværdigheder. I øst er området domineret af Kretas højeste bjerg, Psiloritis (2456 m), men består i øvrigt af lavland og frodige højsletter.

I området dyrkes primært oliven, druer, æbler, citrusfrugter og hvede. Der er i dag en betydelig hyrdedrift med produktion af mælk, ost og kød fra geder og får. Badeturismen i amtet udgør en trussel mod havskildpadderne (Caretta caretta), der lægger deres æg i sandet på strandene.

Rethimnos gamle bydel

Rethimno, der ligger nord for den antikke by Rethymna, er præget af venetiansk, osmannisk og neoklassicistisk arkitektur. Den venetianske fæstning, Fortezza Frourion, der blev opført i årene fra 1573 til 1587, er byens pejlemærke og vartegn. Rethimno har universitet, domkirke og et arkæologisk museum og er i stigende omfang præget af og afhængig af turisme.

Loggia

Den venetianske Loggia er en repræsentativ bygning i centrum af den gamle bydel, der blev opført i 1500-tallet efter tegninger af den italienske arkitekt Michele Sanmicheli. Den velbevarede bygning er opført over en rektangulær grundstruktur med tre portaler på siderne.

Loggia fungerede oprindeligt som mødested for den venetianske overklasse. Senere under osmannerne blev den ombygget til moske. Loggia var over en længere årrække hjemsted for Rethimnos arkæologiske samlinger.

I dag rummer bygningen et kvalificeret salgssted for kopier af antikke genstande samt publikationer om arkæologiske udgravninger og fund.

Rethimnos venetianske Loggia er en repræsentativ bygning i centrum af den gamle bydel. Bygningen blev opført i 1500-tallet efter tegninger af den italienske arkitekt Michele Sanmicheli. Foto fra 2019.

Rimondi-fontænen

Rimondi-fontænen blev konstrueret i 1626 af venetianerne for at lede frisk vand fra det nærliggende bjergmassiv Vrysinas til Rethimnos befolkning. Foto fra 2018.

Rimondi-fontænen er ligeledes centralt beliggende. Fontænen blev konstrueret i 1626 af byens venetianske guvernør Alvise Rimondi, for at lede frisk vand fra det nærliggende bjergmassiv Vrysinas til Rethimnos befolkning og fontænen dækkede en stor del af byens vandbehov. Raimondi-fontænen er udsmykket med fire korintiske søjler, hvorimellem der strømmer vand fra tre åbninger, der er udformet som løvehoveder ned i opsamlingsbassiner nedenfor.

Det Arkæologiske Museum

Det Arkæologiske Museum i Rethimno (Archaiologiko Mouseío Rethýmnou) blev grundlagt i 1887. Samlingen har ført en omskiftelig tilværelse i forskellige venetianske bygninger. Oprindeligt var den placeret i den venetianske Loggia.

I 1991 blev samlingen flyttet til fæstningen, Fortezza, for endelig i 2015 at blive midlertidigt anbragt i den tidligere klosterkirke San Francesco fra midten af 1400-tallet i hjertet af den gamle bydel. Her befinder samlingen sig i dag og afventer det nye, moderne arkæologiske museum i Rethimno, der er under planlægning.

Museets samlinger

Siden 2015 har Rethimnos righoldige samlinger af arkæologiske fund været midlertidigt placeret i den tidligere klosterkirke San Francesco i den gamle bydel. Foto fra 2020.
Af /Det Arkæologiske Museum i Rethimno (Archaiologiko Mouseío Rethýmnou).
Licens: CC BY SA 4.0

Den omfattende samling rummer genstande, der hovedsageligt stammer fra fundsteder i regionalenheden Rethimno. Det handler om genstande fra neolitikum og tidlig minoiske tid, hovedsageligt fade, værktøj og statuetter fra hellige huler, fx hulen i Melidoni. Desuden genstande fra mellemminoisk tid fra de arkæologiske udgravninger ved Monastiraki og området omkring Apodoulou.

Omfangsrige fund fra den senminoiske tid stammer hovedsageligt fra den store gravplads Armani og steder som Pangalochori, blandt andet kobberværktøj, våben, hjelm, keramik, smykker og seglsten. Desuden findes lerstatuetter, blandt andet den berømte gudinde med løftede arme fra Pangalochori.

Endelig findes genstande fra den geometriske og arkaiske periode blandt andet fra bystaten Eleftherna samt genstande fra hellenistisk og romersk tid fra Argyroupoli, det tidligere antikke Lappa, blandt andet romerske olielamper, indskrifter og skulpturer.

Det moderne Rethimno

Uden for den gamle bydel med snævre gader findes moderne og travle forretningskvarterer, men kun beskeden industri og håndværk. Øst for den gamle venetianske havn findes en stor, moderne bystrand med omfattende beboelsesblokke og turisthoteller. Fra den nye havnekaj er der direkte og daglig færgeforbindelse til Piræus.

De minoiske paladscentre på Kreta bliver verdensarv

I 2025 blev seks minoiske paladscentre på Kreta optaget på UNESCO's Verdensarvsliste. Stederne omfatter Knossos, Phaistos, Mallia, Zakros, Zominthos og Kydonia, alle centrale paladscentre for den minoiske civilisation i bronzealderen.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig