Kydonia

Udgravningerne i Chania har været vigtige af to særlige årsager. For det første afdækkede arkæologerne en imponerende paladsbosættelse. For det andet var udgravningerne de første, som med sikkerhed identificerede et vigtigt minoisk centrum på det vestlige Kreta. Tidligere havde man troet, at minoiske kulturelle centre udelukkende fandtes på den østlige del af Kreta.

De første fund på Kastellihøjen i Chania blev afsløret under 2. Verdenskrig i maj 1941, da en tysk bombe ramte resterne af den venetianske katedral Santa Maria og derved blotlagde minoiske bygningsmure og senminoisk keramik.

Mere end 20 år senere, i 1963, blev planerne om at bygge en kirke i området stoppet, fordi man identificerede yderligere minoiske fund. I årene fra 1964 til 1969 påbegyndtes systematiske udgravninger på Kastellihøjen og de tilstødende områder ved den græske arkæolog Yannis Tzedakis (1938-2025).

Fra 1969 samarbejdede Tzedakis med den svenske arkæolog Carl-Gustaf Styrenius (1929-2023), direktør for Det Svenske Institut i Athen. Yderligere to prøvegravninger blev åbnet på pladsen, og systematiske udgravninger begyndte året efter.

I 1970 og 1971 fik Tzedakis og Styrenius selskab af den svenske arkæolog Pontus Hellström (født 1939). Senere, i 1973, overtog den danske historiker og arkæolog Erik Hallager (1945-2024) stillingen som feltdirektør for den svenske side af projektet.

Der var dermed en betydningsfuld dansk involvering i projektet fra dette tidspunkt og fremefter. Efter en række mindre udgravninger fandt det næste store feltarbejde sted i 1977, hvor fem nye graveundersøgelser blev foretaget. I årene fra 2010 til 2014 var Det Danske Institut i Athen knyttet til udgravningerne.

Blandt de vigtigste fund fra udgravningerne af Kydonia på Kastellihøjen er et ovalt lersegl kendt som "Mesteraftrykket". Seglet forestiller et bygningskompleks i flere etager, der repræsenterer en by eller et palads. En sådan afbildning af et bygningskompleks er helt unikt i minoisk kunst. Bygningerne står på en klippefyldt kystbakke, der ender i en stejl kyst. Bygningernes flade tage er kronet med indvielseshorn, mens arkitektoniske elementer som trædøre, stenpilastre samt dekorerede overliggere kan skelnes i dem. Midt på forseglingsfladen, på bygningens midterste og højeste tag står en ung mand i en minoisk klædning og holder et scepter. Lerseglet er et aftryk fra en signetring i guld, der er gået tabt. Seglet stammer fra 1450 f.v.t.