Faktaboks

Massimo Bontempelli
Født
12. maj 1878, Como, Italien
Død
21. juli 1960, Rom, Italien
Af .

Massimo Bontempelli var en italiensk journalist og forfatter. Han var en af fascismens kulturelle frontfigurer og medgrundlægger af det fascistiske tidsskrift 900. Cahiers d'Italie et d'Europe (1926-1929).

Bontempelli og magisk realisme

Bontempellis fortælling Giovane anima candida fra 1924 blev på Luigi Pirandellos opfordring til teaterstykket Minnie la candida fra 1927, som i samtiden da også blev fremhævet sammen med dennes epokegørende dramaer.

I dag er Bontempelli imidlertid bedst kendt som skaberen af den såkaldte magiske realisme, en italiensk pendant til surrealismen. Eksempler herpå er de tre romaner Il figlio di due madri (1929, på dansk Søn af to Mødre, 1944), Vita e morte di Adria e dei suoi figli (1930) og Gente nel tempo (1937).

På dansk findes endvidere fortællingerne Skyggen og solen, 1969 (L'ombra e il sole, 1912) og Et strejf af kærlighed, 1995 (Quasi d'amore, 1929).

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig