Kyniska var en spartansk prinsesse (datter af Archidamos 2. og søster til Agesilaos 2.) og den første kvinde, der hjemtog en sejr ved de olympiske lege.
I udgangspunktet var kvinder udelukket fra antikkens olympiske lege, både som tilskuere og deltagere. Ved hestevæddeløb var det imidlertid hestenes ejer, ikke jockeyen eller vognstyreren, der modtog præmien og betragtedes som den sejrende. Som velhavende spartanerinde havde Kyniska mulighed for at eje et team, som vandt førstepræmien i 396 f.v.t. og nok en gang ved legene i 392 f.v.t. Til minde om sine sejre lod hun opstille to statuer i Olympia.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.