Jan Luyken

Få år tidligere havde han udgivet digtsamlingen Duytse lier med overvejende erotiske kærlighedsdigte. Kort efter forsøgte han at trække den tilbage, formentlig som følge af personlige omstændigheder, herunder hans ægteskab i 1672 med sangeren og skuespilleren Maria Oudens (1646-1682) og fødslen af deres søn Caspar Luyken (1672-1708). Disse begivenheder førte til, at han tilsluttede sig den mennonitiske tro og en mere moralsk og religiøs orientering i både digtning og billedkunst.

Jan Luykens sidste publikation var billedbibelen, De Schriftuurlyke Geschiedenissen en Gelykenissen, som udkom postumt i 1712. Værket rummer 337 kobberstik udført efter tegnede forlæg af Jan Luyken selv, og spænder fra skabelsesberetningen og syndefaldet til Jesu lignelser og Johannes' Åbenbaring.

I 1685 udførte Luyken 104 raderinger til en ny udgave af De Martelaersspiegel (Martyrspejlet), der skildrer anabaptistiske martyrers lidelser. Værket læses fortsat i mennonitiske miljøer, blandt andet blandt amish.

Sønnen Caspar blev oplært hos faderen og samarbejdede tæt med ham fra 1689. Han arbejdede en periode i Nürnberg og Wien, vendte tilbage til Amsterdam i 1705 og døde allerede i 1708. På trods af sit korte liv tilskrives han 1.187 tryk.

Jan og Caspar Luyken leverede 227 illustrationer til Johann Lodewijk Gottfrieds Historische Kronyck (1698), en omfattende illustreret verdenskrønike i tre dele. De udførte desuden 93 illustrationer til Godfried Arnolds Waare Afbeelding Der Eerste Christenen (1700), et centralt værk inden for radikalpietistisk historieskrivning.

Blandt far og søns mest kendte fælles værker er Spiegel van het Menselyk Bedryf fra 1694, der viser hundrede samtidige håndværk og erhverv.

• anabaptister
• døberbevægelse
• mennoniter
• amish