Jan Jakobsen

Jan Jakobsen fik tandlægeeksamen i 1957 og var tandlæge på Grønland fra 1960 til 1965, hvorefter han blev amanuensis på Afdeling for Propædeutisk Odontologi ved Tandlægehøjskolen i København. Han var gæsteprofessor i Lexington, USA, i årene 1970-1971.

I 1973 blev Jan Jakobsen udpeget som konsulent i odontologiske spørgsmål for Ministeriet for Grønland, og han fik i 1977 orlov fra sin stilling på Tandlægehøjskolen for at løse større administrative opgaver vedr. Grønlandstandplejen. Han indgik i et nært samarbejde med retsodontologen Søren Keiser-Nielsen og overtog ved dennes fratræden lektoratet i retsodontologi i 1990.

Jan Jakobsen blev prorektor for Tandlægehøjskolen i København i 1978 og tiltrådte som rektor, da Asger Frandsen i 1980 med kort varsel trådte tilbage som rektor. Han blev genvalgt til rektorposten i 1983, 1986 og 1989, men fratrådte af helbredsgrunde kort efter sidste valgperiodes begyndelse.

Som rektor ledede Jan Jakobsen Tandlægehøjskolen i dens mest turbulente periode med besparelser og trusler om lukning samt overflytning til Panum Instituttet.

Jakobsen var en af grundlæggerne af den nuværende struktur, hvor Tandlægehøjskolen fusionerede med Det Lægevidenskabelige Fakultet til etablering af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Fusionen indebar store besparelser og talrige administrative ændringer. Fra at være en autonom højere læreanstalt blev Tandlægeskolen en lille del af et stort universitet med længere administrative veje. Strukturen indebar, at odontologisk undervisning og forskning kom til at foregå i universitetsregi i fællesskab med andre sundhedsfaglige uddannelser.

Det var et særkende for Jan Jakobsen, at han i den meget belastende situation bevarede omtanken. Venlig til fingerspidserne og diplomatisk uanset de hårde krav, der mødte ham. Jan Jakobsen var også afholdt som leder, kendt for sin ordentlighed i alle forhandlinger.

Jan Jakobsen havde en bred tandlægefaglig baggrund, som kom til udtryk i hans undervisning og forskning på Tandlægeskolen. Han beskæftigede sig med epidemiologi og sundhedspolitik med Grønland som fokus og udarbejdede som konsulent for Grønlandstandplejen i 1970’erne rapporter om tandsundheden i Grønland. Heri påpegede han den voksende udbredelse af caries. Jakobsen spillede således en afgørende rolle for udviklingen af et tandplejesystem, der kunne reducere den omfattende cariesaktivitet i den grønlandske befolkning.

Desuden arbejdede Jan Jakobsen med odontologisk antropologi og retsodontologi, og inden for de nævnte områder publicerede han væsentlige arbejder i såvel nationale som internationale tidsskrifter, ligesom han gennemførte en omfattende foredrags- og kursusaktivitet.

Jan Jakobsen deltog i flere af de spændende arkæologiske udredninger af fund i Danmark og Grønland, og publicerede bl.a. en afhandling om Qilakitsoq-mumiernes tand- og kæbeforhold. Inden for sit arbejdsområde var han kendt og anerkendt, bl.a. som præsident for den nordiske retsodontologiske forening, og desuden fungerede han i mange år som den beskikkede odontologiske sagkyndige i Retslægerådet.

Under sine ophold i Grønland blev fascinationen af naturen et kendemærke for Jan Jakobsen, der begyndte at udfolde sig kunstnerisk, bl.a. med malerier fra Grønland.

• retsodontologi