Condorcet var en fransk filosof og politiker, matematiker og sekretær for Académie des sciences. Han er særligt kendt for sin aktive rolle i Den Franske Revolution, hvor hen som parlamentsmedlem og intellektuel deltog aktivt i debatterne om reformer af blandt andet uddannelse, stemmesystemer og den franske forfatning.
Condorcet var medlem af Académie française og en aristokrat præget af liberale idéer; som sådan er han blevet kaldt den sidste oplysningsfilosof.
Condorcets matematiske arbejder om løsbarhed af differentialligninger og sandsynlighedsregning savner præcision og originalitet, mens hans anvendelse af sandsynlighedsregningen på samfundsforhold (fx afstemninger) var banebrydende.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.